308 landmænd og lodsejere får støtte til at anlægge et minivådområde. Det kan blive til en årlig reducering af mængden af kvælstof med knap 145 ton.
308 landmænd og lodsejere har fået ja til støtte fra Landbrugsstyrelsen til at anlægge minivådområder.
Lykkes det at etablere alle minivådområderne, vil det reducere kvælstofudledning med op til knap 145 ton pr. år.
"Det er en kæmpe samfundsindsats, lodsejerne bidrager med. Vi skal beskytte vores vandmiljø, og alle landmænd, der etablerer et minivådområde, er med til at holde kvælstof væk fra fjorde, vandløb og søer", siger fødevareminister Mogens Jensen (S).
I alt ansøgte 338 landmænd og lodsejere i 2019 om at etablere et minivådområde på deres jord.
Den store interesse medførte, at der blev afsat 60,6 millioner kroner ekstra til ordningen i 2019, så alle ansøgninger, der lever op til kriterierne, kan få tilsagn. I alt er der givet tilsagn for ca. 160 mio. kroner for 2019.
Håbet er mange flere minivådområder
De mange godkendelser kan ses som et billede på, at minivådområderne, efter en hård fødsel, nu for alvor er ved at vinde indpas.
Der var nemlig i starten store problemer med ordningen, hvor man som landmænd kunne risikere at miste hele tilskuddet, hvis der var selv små fejl på anlægget.
I december rettede regeringen dog endelig op på dette.
"Jeg har gjort kontrollen med minivådområder mere fleksibel, så landmændene ikke skal frygte, at de ikke får støtte på grund af småting, som ikke har betydning for miljøeffekten. Mit håb er, at det kan få endnu flere landmænd til at sende en ansøgning, og jeg vil gerne opfordre landmænd til at gøre noget godt for vandmiljøet og søge om støtte til et minivådområde", siger Mogens Jensen.
I 2020 er der afsat 115 millioner kroner til ordningen om minivådområder, og ansøgningsrunden lukkede den 28. august.
