Flere kommuner siger nej til naturnationalparker

Naturrige, nordjyske kommuner siger nej tak til regeringens naturnationalparker bl.a. på grund af indhegning.

Tre nordjyske kommuner har nu sagt nej tak til at få nye naturnationalparker.

Det drejer sig om naturrige kommuner som Læsø, Thisted og senest Rebild Kommune, der har meddelt miljøministeren, at man ikke ønsker en indhegnet naturnationalpark, skriver Gylle.dk.

Derudover vokser den politiske modstand i Jammerbugt Kommune.

Der har været stor debat om de nye naturnationalparker, siden regeringen lancerede tiltaget.

Især det faktum, at de store naturområder skal hegnes ind er blevet kritiseret af blå partier, friluftsorganisationer og lokale borgere.

Konkret har byrådet i Gribskov Kommune, der som den ene af to kommuner har fået placeret en naturnationalpark, protesteret over indhegningen.

Samtidig er der lagt op til, at der ikke skal vinterfodres i naturnationalparkerne.

Det har vakt stor kritik, efter kvæg døde og aborterede af sult på statens arealer på Mols.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle