Der er brug for kæmpe forandring af produktion og forbrug af fødevarer frem mod 2050, lyder det i en FN-rapport, der endnu ikke er udgivet.
Når FN til efteråret skal høre konklusionerne fra en 15-mandsgruppe nedsat af Ban Ki Moon, tidligere generalsekretær i FN, kan det godt være de skal springe frokosten over. Konklusionerne er nemlig hård kost.
Det sagde klimaprofessor Katherine Richardson, Københavns Universitet, som er medforfatter på rapporten, på Naturmødet i Hirtshals torsdag eftermiddag.
"Budskab nr. et er, at den grønne revolution har spillet fallit, vores fødevaresystem, også landbruget er itu", lød det.
1,5 mia. mennesker lider af fejlernæring, 800 mio. får for lidt at spise, 700 mio. er for fede og en tredjedel af al mad bliver smidt ud, uddybede hun.
Problemet er ifølge Richardson, at vi bruger 40 procent af jorden til at dyrke mad, og det meste bruges til husdyr eller produktion af foder. Det svarer til arealet af hele Nord- og Sydamerika, som går til kødproduktion.
"Vi kan ikke brødføde 2-3 mia. flere ved at opskalere det system. Vi bliver nødt til at koncentrere os om at få mest næringsværdi med en minimal miljømæssig omkostning. Hvis vi havde gjort det med den grønne revolution, ville vi ikke spise det, vi gør i dag", sagde hun.
Stadig et marked for kød i 2050
Katherine Richardson anerkender, at dansk landbrug er et af de lande, der er længst fremme med lavt miljøaftryk. Til gengæld er 60 procent af jorden opdyrket.
Selv om produktion og forbrug skal ændre sig, vil der stadig være et marked for kød i 2050.
"Det garanterer jeg. Men det vil tilhøre dem, der producerer renest og ikke dem, der gjorde det i en fjern fortid", uddybede med hentydning til at landbruget i Danmark skal gennem en omstilling og udvikle sig.
"Vi spiller i den grad russisk roulette på den måde, vi gør det på i dag", siger hun og pegede på at stort set alt, hvad vi gør, er en omkostning på klima og biodiversitet – også vækst og velfærd.
