Det er ikke nok at bremse udledninger fra kul og olie. Landsektoren, herunder fødevareproduktionen, skal med, lyder det i ny rapport fr FN's Klimapanel.
En netop offentliggjort rapport FN's Klimapanel (IPCC) konkluderer, at det ikke er nok at bremse udledningen af klimaskadelige gasser fra biler, fabrikker og kraftværker. Landsektoren skal også med, hvis det skal batte noget.
Og netop derfor har landbruget en afgørende rolle i forsøget på at få styr på klimaet, konkluderer klimapanelet.
Verdens forbrug af fødevarer, tøj og træ er med til at belaste jordens landområder. Rapporten fremhæver paradokset i at landområder, der kunne være med til at at lagre CO2, i stedet er blevet en kilde til stigende udledninger af den klimaskadelige gas. Det skyldes i særlig grad fældning af skov.
Ifølge forskerne står landsektoren - herunder landbrug, skovdrift og tekstilindustrien - for 23 procent af verdens samlede udslip af drivhusgasser.
Det er gasser, der er med til at indkapsle varme i atmosfæren og fører til globale temperaturstigninger.
Den stigende udnyttelse af landjorden har gjort det muligt at brødføde og beklæde de milliarder af ekstra mennesker, der er kommet på kloden.
Men samtidig har udnyttelsen bidraget til en "stigning i udslip af drivhusgasser, tab af naturlige økosystemer og nedgang i biodiversiteten", hedder det i rapporten.
"Landområder, der allerede er under dyrkning, kan brødføde en verden med klimaforandringer og sikre biomasse til genanvendelig energi, men der er behov for hurtig og vidtrækkende handling på tværs af adskillige områder", siger Hans-Otto Pörtner, formand for en af klimapanelets arbejdsgrupper, i en pressemeddelelse.
Fødevareproduktion og dyrkning af landarealer er altså med til at sætte forøget fart i den globale opvarmning, men klimaforandringerne påvirker også den anden vej.
Således døjer landmænd rundt om i verden allerede nu med konsekvenserne af hyppigere og længere perioder med tørke og generelt mere ekstremt vejr.
Samtidig rykker de traditionelle klimazoner rundt på verdenskortet. Det ændrer på, hvor visse planter kan dyrkes, og hvor nogle dyrearter kan leve.
Minister vil have hurtig og klimavenlig omstilling
I en pressemeddelelse udtaler Fødevareminister Mogens Jensen at han vil arbejde for en hurtig og klimavenlig omstilling af dansk landbrug.
"Vi kan ikke bare fortsætte ned ad den samme vej. Landbruget og fødevaresektoren er nødt til at omstille sig til en mere klimavenlig produktion, og det er derfor positivt, at erhvervet selv har udmeldt meget ambitiøse klimamålsætninger. Vi skal passe bedre på klimaet, og vi skal bruge hele værktøjskassen for at understøtte landbrugets omstilling", siger Mogens Jensen.
Udfordringen for verdens fødevareproduktion er global, og regeringen vil aktivt arbejde for FN’s verdensmål og for en mere ambitiøs klimapolitik i EU. Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling, og hæve ambitionerne for klima, miljø og natur markant, så vi sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen, lyder det.
Regeringen har derfor sat et meget ambitiøst mål om at mindske udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, og et bindende reduktionsmål for det danske landbrug skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Greenpeace: Kødforbrug skal ned
De markante ændringer i fødevareproduktionen, der skal til for at redde kloden, kan, ifølge Greenpeace, ikke lykkedes uden at vi skærer ned på vores kødforbrug til fordel for mere plantebaseret mad.
“FN’s Klimapanel gør det med solid dokumentation klart, at verden skal forbruge og producere mindre kød og mere grønt i verden for at bremse klimakrisen, der truer menneskers liv med hedebølger, oversvømmelser og skovbrande. Lige nu ryddes skovene fra verdenskortet i høj hast for at give at plads til at dyrke dyrefoder, så klimaet og biodiversiteten presses. Vi står foran store udfordringer, ingen tvivl, men vi kender løsningerne. Især landbruget må indstille sig på at dyrke grønnere mad, der er nøglen til at bremse klimaødelæggelserne. Plantebaseret mad tager langt mindre plads og vil også mætte flere munde i en verden, der har kurs mod 10 milliarder mennesker", siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver, Greenpeace.
Og organisationen opfordrer til at FN’s anbefalinger nærlæses i Danmark.
"Landbruget må tage et større klimaansvar, da vi har verdensrekorden med den højeste kødproduktion per indbygger. Det er uholdbart for vores natur og klima, at landbruget i dag bruger halvdelen af Danmarks landareal til at dyrke foder, så der kan sendes massive mængder kød ud i verden. Og herudover importerer vi store mængder af soja til foder, der tager plads og går ud over skovene i særligt Sydamerika. I stedet opfordrer vi til, at der arbejdes politisk for, at vi når Danmarks nye, flotte klimamålsætning ved blandt andet at skrue ned for de mange dyr i produktionen, så vi skal bruge mindre plads på at dyrke foder herhjemme. Der bør altså tages landbrugsjorde ud, så vi kan skabe plads til mere skov og natur", siger Tarjei Haaland.
Madspild skal reduceres
Desuden skal vores madspild reduceres. Klimpanelet anslår, at 25-30 procent af vores fødevarer går til spilde, og til DR udtaler professor Jørgen E. Olesen, der er i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, at der er plads til forbedringer hele vejen rundt.
Det handler især om at skære ned på kødet og de tomme kalorier i form af blandt andet sukkerholdige produkter og alkohol.
"Vi snakker ofte om kød, men vi bør begynde at snakke mere om nydelsesmidler også", siger Jørgen E. Olesen.
En rapport fra Aarhus Universitet viser, at nydelsesmidler som alkohol, søde sager, kaffe og te udgør 28 procent af det samlede klimaaftryk fra danskernes fødevarer.
Økologi en del af løsningen
Klimapanelet nævner desuden økologisk landbrug som en del af løsningen.
"Rapporten og panelet siger det klart: Økologisk landbrug er en del af løsningen for klimaet. Vi er langt fra i mål med vores klimaindsats, og der skal så meget mere til, men økologien bidrager med mange af de vigtige løsninger med større græsarealer og færre husdyr per hektar. Samtidig skaber de økologiske metoder mere mad og en mere frugtbar jord, der modstår tørke, især i udviklingslande", siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Klimapanelet lægger meget vægt på, at klimakrisen i fødevareproduktion skal løses i tæt samspil med indsatser for andre bæredygtighedsmål som biodiversitet, vandmiljø og rent drikkevand.
"Det kræver, at vi arbejder med helheden, og med forandring af hele systemet for vores fødevareproduktion. Her er økologisk landbrug en del af løsningen, fordi økologi leverer på flere bæredygtighedsmål. Et eksempel er øko-omlægningen af professionelle køkkener, som i samme ombæring har givet sundere og mere klimavenlig kost med mindre kød, mindre spild og mere grønt og samtidig flere økologiske marker", siger Per Kølster.
Specialrapporten har været to år undervejs og er den mest omfattende undersøgelse af klima og landsektoren til dato, konkluderer Greenpeace i en analyse af rapporten.
OBS. artiklen er opdateret kl. 13.38 med afsnit om økologi.
Kilde: ritzau, IPCC, Greenpeace.
