Foderkontrol: Tre vigtige grunde til at koen udnytter foderet dårligt
Dårlig foderudnyttelse er kostbart, og kan skyldes en række fejlkilder i fodringsprocessen.

Af Maike Brask og Louise Kjær Hilligsøe, ØkologiRådgivning Danmark

Energiudnyttelsen (procent) er et af de vigtigste resultater af en foderkontrol.

Den beregnes som energibehov til livsytringer i forhold til tildelt energi, med andre ord den del af foderenergien som koen udnytter til vedligehold, tilvækst eller mælkeydelse.

Det påvirker økonomien direkte, hvis koen ikke udnytter det foder, som serveres for hende. Undersøgelser har vist, at det som tommelfingerregel kan øge dækningsbidrag per årsko med 150 kr. for hver procent energiudnyttelsen stiger.

Dårlig foderudnyttelse er anledning til handling. Årsagen kan være en række fejlkilder i fodringsprocessen, eller det kan være tegn på at koen af en eller anden årsag ikke udnytter foderet optimalt.

Tre årsager til dårlig foderudnyttelse

Tørstofprocenten i ensilagen kan godt svinge – afhængig af nedbør, men også indenfor i ensilagestakken kan tørstofprocenten svinge. Hvis man er i tvivl om tørstofprocenten i foderkontrollen er korrekt, så kan man forholdsvis nemt og billigt lave en ny tørstofprøve.

En anden vigtig fejlkilde er vægten på fuldfodervognen og andet vejeudstyr, som bruges i forbindelse med fodring. Ved mistanke skal vægten testes, fx med hjælp af en bigbag med kendt vægt eller ved at køre på en brovægt, hvis man har denne til rådighed. Viser vægten for meget, så vil energiudnyttelsen være for lavt.

En tredje fejlkilde er foderspild. Den kan variere meget, men kan udgøre op til 5 procent. Endvidere er det vigtigt at have styr på hvor meget foder der tages fra til fx kalve, og om der går nogle ikke-lakterende dyr, som får af køernes blanding. Disse dyr kan nemt trækkes fra i foderregistreringen, eller der indtastes en rest til dem.

Trives køerne?

Når man har udelukket analyse- og indvejningsfejl, og energiudnyttelsen alligevel ligger lavere end forventet, det vil sige omkring 90 procent eller ringere, så bør man kigge på om dyrene trives, og foderrationen passer til deres behov.

Mælkeproducent: Derfor køber jeg et ECA-vandrensningsanlæg Kvæg 30. januar · 11:20

Mobilisering og tilvækst betyder en hel del i forhold til energiudnyttelsen, men for de færreste besætninger er egentlig vejedata til rådighed. I en foderkontrol vurderer DMS derfor tilvækst ud fra besætningsdata, altså andel førstekalvskøer og gennemsnitlige dage fra kælvning samt en række andre ting.

Det er besætningens bedste bud og den skal nogle gange betragtes kritisk og eventuelt korrigeres til et mere realistisk tal.

Sygdom kan både påvirke fordøjelsen og reducere mælkeydelsen. Endvidere kræver det ganske enkelt energi at håndtere sygdom, således at energiudnyttelsen kan falde med 15-20 procent for den enkelte ko.

Rationen skal være tilpasset koens behov og næringsstofferne skal harmonere sammen.

For meget eller lidt energi?

Er koen overforsynet med energi, så vil hun tage på i huld uden at det er til fordel for de ovennævnte livsytringer. Er hun overforsynet med protein, så bruger hun energi på at udskille dette. I begge tilfælde vil energiudnyttelsen være negativt påvirket.

Foderkontrollen vil dog vise, hvis fodring og ydelse ikke passer sammen, og et kritisk blik på køernes huld og tankmælkens indhold af fedt, protein og urea kan give yderligere indtryk af om tilpasninger er nødvendige.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.