Foderroer kan øge selvforsyningen og stabilisere grovfoderproduktionen med 15.000-20.000 FN pr. hektar.
Der dukker flere og flere foderroer op i markplanerne i disse år.
Det skyldes ikke kun, at foderroerne kan yde op til 15.000-20.000 FE/ha på de kolde og blæsende arealer, hvor majsen knap kan nå det halve udbytte og vårsæd måske kun en tredjedel.
»Foderroer kan erstatte majs og især korn i fodringen. Mange mælkeproducenter synes ikke, at korndyrkning er specielt attraktivt, fordi dækningsbidraget ikke er imponerede. Slet ikke, hvis kornet skal forbi foderstoffen. Her kan roer med de markant højere udbytter være et godt alternativ, som ikke bare øger selvforsyningsgraden med et par kg tørstof og giver en bedre arealudnyttelse, men også giver et markant bedre dækningsbidrag i stalden, fordi der er flere FE pr. hektar at fordele markomkostningerne på,« forklarer Jørgen Kristensen, chefkonsulent hos Landbo Limfjord.
Siden roernes storhedstid sluttede i begyndelsen af 1990’erne, er der sket rigtig meget. Nye roesorter er mere glatte med langt mindre jord vedhæftet end tidligere. Samensilering med roepiller gør det muligt at fodre med roer hele året, og effektivt knuste roer kan også bruges i kompakt fuldfoder.
Lars Andersen, ansat ved den førende roefrøleverandør KWS Scandinavia og specialist i foder- og energiroer, ser derfor foderroerne som ’et tredje ben’ i grovfoderproduktion, hvor de kan være med til at stabilisere udbytterne og kvaliteten.
