Betalt indhold af MSD Animal Health

Fodrer du kalvene eller fylder du bare skålene op?

Det er vigtigt, at dine kalve får vand i løbet af dagen. Opgaven er simpel og hurtigt overstået, men her kan det betale sig at bruge lidt ekstra energi. Det er nemlig ikke helt lige meget, hvornår og hvordan du giver dine kalve vand.

Vi ved alle, hvordan vi skal give kalvene vand, ikke? Det er den mindst komplicerede opgave ved kalvepasning. Selv den mest uerfarne medarbejder kan gøre det. Man skal jo bare fylde skålene op. Hvordan blev det gjort i morges i din besætning? Sandsynligvis ved at fylde mælketaxaen med vand, køre til kalvehytten/-boksen, fylde skålen op, køre videre til næste kalvehytte/-boks, fylde skålen op og så videre til næste kalvehytte/-boks… Den gode nyhed er, at kalvene får vand. Den dårlige nyhed er, at du bare fylder skåle op… du ”fodrer” ikke kalvene!

At ”fodre” vand

Lad os se bag aktiviteten, når en person ”fodrer vand”. Denne diskussion er ikke ment som en måde, at gøre livet mere kompliceret. Det er ment, som en mulighed for at finde optimeringspunkter i det arbejde, der allerede er en del af vores daglige rutiner. Udfodring og tømning af vandskålene i individuelle hytter/bokse giver en gylden mulighed for at vurdere, hvor meget der er tilbage, og om kalven har drukket mere eller mindre end forventet. Selv om det er fristende at lade en 8-årig tømme skålene eller sågar ”køre det på rutinen” uden væsentlig opmærksomhed, så smider vi bogstaveligt talt information ud sammen med vandet. Erfaringer viser, at mindre end ti procent af kalvene vil afvige fra "normalt" vandforbrug på en given dag. Det er afgørende, at vi opdager de ti procent af kalvene, som afviger, da de har brug for ekstra opmærksomhed.

Hvorfor er vand vigtigt?

Generelt har småkalve brug for vand – ud over den væske, de får igennem mælken – for at trives godt. Væsken i kroppen hjælper til at fjerne affaldsprodukter fra fordøjelsen og fortynder mængden af skadelige stoffer, som kalven uvægerligt kommer til at indtage fra miljøet. Væske er nødvendigt for normal funktion af stofskiftet, og hjælper til at transportere næringsstoffer og hormoner rundt i kroppen. Derudover reguleres kalvenes kropstemperatur via fordampning af vand fra hud og luftveje. Samtidig er væske en væsentlig komponent i fremstillingen af spyt. I takt med at optagelsen af kraftfoder stiger, øges vandbehovet. Vi ser ofte i praksis, at småkalve med adgang til drikkekop drikker betydelige mængder vand omkring og især efter fravænning, når de samtidig tilbydes vand i trug. Samtidig er det kendt fra forskning, at vandoptagelsen stiger, når vandet er tempereret (16-18 grader) frem for iskoldt.

Timing af vandudfodring er afgørende

Det er ikke ligegyldigt, hvornår vandet udfodres, idet kalvene skal være motiverede for at drikke, når vi kommer med vandvognen. Normalt sover kalve ca. 80 % af tiden. Det betyder, at kalvene ikke nødvendigvis er så villige til at komme op at drikke, hvis de er midt i deres søvn. Derfor er det bedst at udfodre vand max. 15-30 min efter mælkeudfodringen, da det ellers kan være for sent. Og nej, det fortynder ikke mælken i kalvens mave, da det normalt allerede koagulerer indenfor få minutter efter mælkefodringen.

En ekstra runde 30 min efter fodring af vand kan hjælpe til at spotte de første sygdomstegn

Raske kalve vil lægge sig til at sove 30 min efter fodring. Hvis en kalv derimod ikke sover, kan det være tegn på, at der er optræk til et sygdomsforløb. Noter disse kalve og foretag sundhedsscreening, så potentielle tidlige tegn på sygdom findes og behandling kan iværksættes så hurtigt som muligt. Sundhedsscreening er et værktøj til udpegning af kalve med de allertidligste tegn på luftvejslidelser.

Det er de små ting, som ofte gør en forskel. Næste gang du giver dine kalve vand, så bid mærke i, hvad der er normalt, og hvor afvigelserne er. Kalvepasning er et vigtigt arbejde, og rutinerne omkring fodring kan give en nyttig information, der kan opnås helt gratis og uden tidsmæssige omkostninger.

Læs mere om sundhedsscreening i artiklen ”Undgå at lukke syge kalve ind i din besætning vedhjælp af sundhedsscreening” (LINK) eller tal med din dyrlæge om adgang til sundhedsscreeningsværktøjet, der er helt gratis.

Emneord MSD Animal Health, sponsoreret

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.