Fokus på praktisk brug af præcisions-sprøjtning

140 landmænd har den seneste uge fået indsigt i nemme og enkle værktøjer til at komme i gang med præsicionssprøjtning.

Satellitbilleder og vejrstationer fra FieldSense. Gradueret sprøjtning vha. CropManager programmet. Simpel ukrudtsgenkendelse i marken med kamera og app (WeedMap) og dataindsamling. Optimering af ukrudtsbekæmpelse med beslutnings- og beregningsværktøjet IPMWise. Udarbejdelse af tildelingskort til sprøjten i Næsgaard Markkort. Og præcisionssprøjtning med specialudviklet sprøjte fra Danfoil og brug af markkort.

Der var mange spændende emner at fordybe sig i for de 140 landmænd, der deltog i den praktiske workshop-dag ’Viden om præcisionssprøjtning skal ud til landmanden’. En dag som Datalogisk netop har afholdt fire steder i landet i samarbejde med MiljøStyrelsen. Fokus lå på, hvad landmanden får ud af præcisionssprøjtning, og hvordan han/hun kommer i gang.

»På kurset har vi fokuseret på teknologier til Præcisionssprøjtning, der er nemme at gå til, uden man skal investere de store penge. Vi når ikke en nedgang i kemiforbruget på 80 pct. med disse løsninger - snarere 10 til 20 pct. Til gengæld ved vi, at løsningerne virker og er klar til brug«, fortalte Birger Hartmann, direktør i Datalogisk, til de deltagende landmænd.

Flere af deltagerne og firmaerne var med som pionerer for 20 til 25 år siden, da den første bølge af præcisionsjordbrug ramte landbruget. Og det var tydeligt, at landmændene har manglet sådanne arrangementer. Og gennem årene har de ofte følt sig alene, mens de på egen hånd famlede sig frem for at få de nye teknologier til præcisionsjordbrug til at virke ude på bedrifterne. Flere gav udtryk for, at de endte med at give op, fordi det var alt for besværligt. Men nu er de så heldigvis klar igen.

Faktaboks

Præcisionsdage

  • Fokus på værktøjer til nem og enkel præcisionssprøjtning.
  • Fieldsense, Seges, Agrointelli, Danfoil, IPM Consult og Datalogisk viste deres teknologier.
  • 140 landmænd deltog i de fire dage rundt om i landet

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.