Siden 2014 er mængden af landbrugsjord, som Folkekirken ejer, skrumpet en smule.
Langt størstedelen af de landbrugsarealer, som Folkekirken ejer, er forpagtet ud og bliver dyrket konventionelt.
Det viser den seneste opgørelse fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA, der også opgør, hvor meget landbrugsjord, som er offentlig ejet af eksempelvis kommuner og staten.
Kirken, der er den tredjestørste jordbesidder efter kommunerne og staten, ejede i alt 8.322 hektar i 2017, der er de senest hentede tal.
Af dem er næsten 100 procent - 8.205 hektar - bortforpagtet. Størstedelen af jorden, 7.262 hektar, er i omdrift, og tilsås hvert år med en afgrøde. Resten er hovedsageligt græs.
Sammenligner man med rapporterne fra tidligere år, er der siden 2015 sket et lille fald i antallet af hektar. I 2015 ejede kirken 8.474 hektar, og i 2016 i alt 8.324 hektar - henholdsvis 152 og to hektar mere end nu.
Langt størstedelen er konventionelt landbrug
I 2014 blev 774 hektar drevet økologisk. I 2017 var det tal steget til 953. Det svarer til 11,4 procent af kirkens jord.
Dermed er langt størstedelen stadig drevet konventionelt.
Det har blandt andet fået et medlem af menighedsrådet ved Skt. Johannes Kirke i Århus til at skrive et debatindlæg til Information, da han mener, at langt mere af kirkens jord burde drives økologisk.
Folkekirken blev en stor jordbesidder i middelalderen, hvor velhavende herremænd og godsejere ofte forærede kirken en gård eller jord, når de døde, til gengæld for syndsforladelse. Efter reformationen tog kongen en stor del af kirkens jord, men præsterne fik lov at få præstegårde med tilhørende jord.
Først i 1922 kom præsterne på fast løn.
Den største jordbesidder er dog staten, der i 2017 ejede 38.768 hektar landbrugsjord. Heraf er cirka 9.500 hektar i omdrift.
Undersøgelsen er fra januar 2019.
