Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der fremmer den grønne omstilling af dansk landbrug og samtidigt sikrer, at de danske landbrugere kan leve op til EU-reglerne fra 1. januar 2023 og dermed få udbetalt landbrugsstøtte.
Et bredt flertal i Folketinget har torsdag vedtaget et hastelovforslag fra regeringen, der har afgørende betydning for den grønne omstilling af landbruget og udbetaling af landbrugsstøtte.
Lovforslaget sikrer først og fremmest, at Danmark implementerer den fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP) for årene 2023- 2027 i dansk lovgivning, hvilket er en afgørende nødvendighed for, at dansk landbrug kan få tildelt landbrugsstøtte næste år og dermed gå ind i det nye år med solid grund under fødderne.
Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Lovforslaget sikrer derudover, at det lovmæssige grundlag bag landbrugsaftalen fra efteråret 2021 er på plads.
Med aftalen blev det blandt andet besluttet, at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65 procent frem mod 2030.
En nyskabelse for den kommende periode er de såkaldt bio-ordninger, der er etårige støtteordninger, som landbrugerne kan vælge at søge ved ekstra indsatser inden for eksempelvis klimaforandringer, -tilpasning eller biodiversitet.
Lovforslaget blev i første omgang fremsat 6. oktober 2022 men bortfaldt som følge af folketingsvalget den 1. november 2022. Der har derfor været behov for at hastebehandle lovforslaget inden årsskiftet for at sikre grundlaget for danske udbetaling og administration af landbrugsstøtten og for, at danske landbrugere kan leve op til EU-reglerne fra 1. januar 2023.
Den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen er derfor meget tilfreds med, at dansk landbrug nu kan se frem til det nye år med klarhed.
- Som nyudnævnt minister er jeg utrolig stolt over her kort før jul at få vedtaget mit første lovforslag. På tværs af politiske skel stod vi i Folketinget i dag sammen om et meget afgørende lovforslag for dansk landbrug. Lovforslaget skal være med til at give stabile rammer for erhvervet og for landbrugerne, og sende dem ind i det nye år med vished om, at de kan få den vigtige støtte og tilskud, som de er lovet, udtaler han i meddelelsen.
- Samtidig samler vi og forenkler lovgivningen på landbrugsområdet i én hovedlov. Nu har vi det lovmæssige grundlag for den grønne landbrugsaftale og for reformen af EU's landbrugspolitik fra 2023 på plads, så vi kan fortsætte med at være et grønt forgangsland på landbrugsområdet i Europa.
Skal give hjemmel for CAP
- Fra 1. januar 2023 træder en ny reform af den fælleseuropæiske landbrugspolitik i kraft. Lovforslaget udgør det nationale retlige hjemmelsgrundlag for den kommende reformperiode (2023- 2027) for den fælles europæiske landbrugspolitik og udmønter "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" samt en række nationale støtteordninger.
- Lovforslaget blev fremsat 6. oktober 2022, men bortfaldt som følge af folketingsvalget det 1. november 2022.
- Lovforslaget har forud for den tidligere fremsættelse været i offentlig høring, ligesom der har været foretaget teknisk gennemgang for det tidligere Miljø- og Fødevareudvalg.
- Det har været nødvendigt at hastebehandle lovforslaget, så CAP-loven kan træde i kraft den 1. januar 2023. Det sker, da CAP-lovforslaget er centralt for at kunne understøtte det nye forordningsgrundlag bag reformen af EU's fælles landbrugspolitik.
/kold
