Foreløbige tal: Dansk mælkeindvejning stod stille i 2019

2019 blev ikke året med fortsat vækst i indvejningen af mælk til danske mejerier.

Danske mælkeproducenter har de fleste år haft for vane at levere mere og mere mælk til mejerierne.

Men den vane gjorde sig ikke gældende i 2019, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De foreløbige indvejningstal viser, at der i 2019 blev indvejet stort set lige så meget mælk som i 2018. Forskellen mellem de to år er under én mio kg mælk med ’højeste’ indvejning i 2018.

Forklaringen på den manglende, fortsatte vækst i mælkeindvejningen kan formentlig findes i et vigende antal malkekøer. Fra fjerde kvartal 2018 til fjerde kvartal 2019 er bestanden af malkekøer faldet med ca. 7.000 stk., viser data fra Danmarks Statistik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle