Foreningen til bevarelse af oprindelige husdyrracer er skuffet over finansloven og kalder det omsorgssvigt.
Fødevareministeren bør tage initiativ til at bevaringsavlen for gamle racer privatiseres, hvis de udryddelsestruede racer ikke skal uddø eller decimeres så kraftigt i antal dyr, at der sker yderligere tab af genetisk diversitet, lyder opfordringen fra foreningen Gamle Danske Husdyrracer.
Foreningen mener, at det må være konsekvensen af, at bevaringsområdet ikke fik den nødvendige økonomiske blodtransfusion på Finansloven, som foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” havde forventet efter orientering af Minister og Departement om den truende situation, hvor en bevaringsavler på Sjælland med en vigtig bevaringsbesætning af Rød Dansk Malkerace netop mistede sin gård på tvangsauktion, og hvor der er fortvivlelse at spore blandt adskillige af de betydeligste bevaringsavlere.
I en pressemeddelse redegør foreningen for, at de fleste af de gamle racer efter over 30 års statsligt deltagelse i bevaringsarbejdet stadig er udryddelsestruede og ligger milevidt under FAO´s normer på 1.000 dyr pr. race. For specielt de gamle malkekvægracer gør der sig yder mere en af-professionalisering af emnet gældende. De sidste gamle besætninger, hvor køerne af gamle malkeracer endnu blev malket har for længst fået indvejet den sidste mælk på mejeriet, fordi tilskuddene til at bevare dem er fuldstændig ude af proportioner. Det vil sige, at de stærkt decimerede gamle racer ensidigt har været overladt til at blive holdt som amme-kvæg på hobbybasis, hvor der normalt ikke i avlen selekteres efter kvaliteter, der gør en ko egnet som en god malkeko!
Dermed mener foreningen, at Fødevareministeriet, som er ansvarlig for husdyrbevaringen i Danmark, bryder med grundlæggende internationale principper om, at de gamle racer også skal være et back-up af gode egenskaber for det samlede landbrugserhverv.
Underpræsterer
De gamle røde elitebesætninger kunne yde mellem 6.000 – 7.000 kg mælk pr. år, men nu viser ydelseskontrollen hos to nystartede mælkeproducenter med køer af gammel Rød Dansk Malkerace, Knuthenlund gods på Lolland og Rendebjerggaard på Fyn, som forsøger atter at gøre de gamle røde til en aktiv malkerace, at hovedparten af køerne har en ydelse på under 4.000 kg mælk, svarende til et tab på 2.000 – 3.000 kg mælk pr. ko pr. år!
De to gårdes konsulenter havde beregnet budgetterne efter de ydelsestal, som Fødevareministeriet operer med i forbindelse med sidste notifikation af dyretilskuddet til avlerne i 2015, og hvor en rød ko sættes til en ydelse på over 6.600 kg mælk, og det er så langt fra virkeligheden af i dag, at der forventes at gå adskillige ko-generationer for at nå så høje tal.
Foreningen mener, at noget helt ekstraordinært må gøres for det omsorgssvigtede bevaringsarbejde generelt, men i særdeleshed for de bevaringsavlere, der malker malkeracerne med store økonomiske tab til følge. I den situation med alt for små statslige midler på området, vil det eneste ansvarlige være, hvis Fødevareministeren øjeblikkelig indkalder fonde og erhvervsliv bredt i forsøget på at skabe en helt eller delvis privatisering af bevaringsarbejdet – i hvert fald for den professionelle del af bevaringsarbejdet.
Faktaboks
I dag ydes 1.725 kr. pr. bevarings-ko. Til sammenligning fik bevaringsavlerne 3.000 kr. i 1990.
Den moderne Dansk Holstein har en ydelse på 10.000 kg mælk. Den oprindelige sortbrogede danske malkeko har ydelser på 3.000 – 4.000 kg mælk.
