Foreningen ”Stop vanrøgt af dyr bag hegn” mener, at Naturstyrelsen i årevis har fået bevilliget EU-støttekroner, som de ikke var berettiget til af Landbrugsstyrelsen, og har derfor nu meldt begge styrelser til politiet.
To styrelser er meldt til politiet for at have omgået reglerne for udbetaling af landbrugsstøtte.
Bag anmeldelsen står foreningen ”Stop vanrøgt af dyr bag hegn”, som igennem de seneste år – på grund grund sin bekymring for dyrevelfærden - har modarbejdet naturprojekter, hvor man har store græssende dyr gående på naturarealer hele året.
Det er Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen, som foreningen har meldt til politiet. Nærmere betegnet er de anmeldt til National enhed for Særlig Kriminalitet, som behandler sager om økonomisk kriminalitet.
Anmeldelsen er udarbejdet af foreningens advokat, Per Justesen, og går på en sag, som LandbrugsAvisen beskrev helt tilbage i juli 2021, og som handler om, at Naturstyrelsen har søgt EU støtte fra forskellige CVR-numre. Det er Landbrugsstyrelsen, som administrerer landbrugsstøtten, og derfor er de også politianmeldt.
Det er advokatens vurdering, fremgår det af anmeldelsen, at det kan være strafbart at opdele en virksomhed i flere CVR-numre og herefter ansøge om EU-støttemidler.
Kritik af Rigsrevisionen
Tilbage i 2021 var der netop stor fokus på, at Landbrugsstyrelsen tillod en praksis, så nogle landmænd kunne modtage mere i landbrugsstøtte end de var berettitget til, ved at opdele deres virksomhed i flere CVR-numre. Dermed kunne de undgå at komme i karambolage med det støtteloft, som man fra EU har fastsat. At muligheden for at opdele virksomheden forelå, blev dengang kraftigt kritiseret i en beretning fra Rigsrevisionen.
Fra Dorte Bräuner Jensen, der er formand for Stop for Vanrøgt af dyr bag hegn, bliver der ikke lagt skjul på, at politianmeldelsen af de to styrelser for omgåelse og svig med landbrugsstøtten, har til formål at sætte en kæp i hjulet for naturprojekter, hvor der går helårsgræssende dyr på. Ifølge hende handler det nemlig mere om en egentlig kødproduktion, og om at tjene penge til staten, end det handler om at gøre noget godt for naturen.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi desværre ser, at mange af de her penge, de bliver brugt til dårlig dyrevelfærd rundt omkring. Specielt den dyrevelfærd, som der er på Naturstyrelsens arealer, der er der ikke meget at råbe ”hurra” for, siger hun, og henviser til sagen fra Mols Bjerge.
For for to år siden, blev der på et statsejet areal konstateret problemer med dyrevelfærden. Også sidste år var der en sag i Mols Bjerge, hvor der blev fundet døde kreaturer på nogle af Naturstyrelsens arealer.
- Så med den her anmeldelse, så håber vi på, at vi får stoppet den systematiske svindel, som foregår, og at det i sidste evne kommer til at gavne dyrene, siger Dorte Bräuner Jensen, der tilføjer, at hun finder det dybt problematisk de steder, hvor dyrene går ude hele året for at afgræsse arealerne.
Der går p.t. helårsgræssende dyr på 7.000 hektar af Naturstyrelsens 34.000 hektar, som bruges til afgræsning, viser tal fra december 2022.
Styrelse afviste
Politianmeldelsen fra foreningen "Stop vanrøgt af dyr bag hegn" blev sendt 13. januar, og i en mail, som Dorte Bräuner Jensen, har videresendt til pressen, har National enhed for Særlig Kriminalitet kvitteret for at have modtaget anmeldelsen.
I 2021, da LandbrugsAvisen beskrev sagen om, at Naturstyrelsen har søgt om støtte fra flere forskellige CVR-numre, lød det fra Landbrugsstyrelsen, at man ikke har vurderet, at Naturstyrelsen har opdelt sin ansøgning i flere enheder for at omgå EU’s støttelofter. I stedet skete det fordi, at Landbrugsstyrelsen udtrykkeligt havde bedt Naturstyrelsen om at gøre det, da en enkelt ansøgning med Naturstyrelsens mere end 4.000 marker ville blive for omfattende for styrelsens it-systemer.
