Forening vil ud med ATV'ere og fodre dyr i kommende naturnationalparker

Foreningen "Stop vanrøgt af dyr bag hegn" beder i en henvendelse til ministre om flere brede låger i kommende hegn omkring naturnationalparker, så man komme ind med ATV'ere med anhængere og fodre de store helårsgræssende dyr i vintermånederne.

Der var store, brede smil blandt de politikere, der torsdag kunne præsentere beslutningen om, hvor 10 nye naturnationalparker skal placeres henne. Et historisk løft til den vilde natur i Danmark, lød det om naturnationalparkerne, hvor der skal udsættes store græssende dyr, som skal gå der hele året.

Miljøminister Lea Wermelin (S) forsikrede, at der på ingen måde vil blive gået på kompromis med dyrevelfærden i naturnationalparkerne.

Den melding giver man dog ikke meget for hos Dorthe Brauner Jensen fra Silkeborg, der er formand for en forening, hvis navn siger alt om, hvad hun mener om den sag. Foreningen hedder "Stop vanrøgt af dyr bag hegn". Fra denne forening bliver der nu tilbudt, at man vil fodre dyrene i de kommende naturnationalparker i vintermånederne.

Det sker i et brev til miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S), som blev forfattet i timerne efter, at placeringen af de 10 nye naturnationalparker var offentligjort torsdag. I brevet lyder det, at foreningen gerne vil tilbyde at sørge for, at dyrene i vintermånederne bliver fodret med stråfoder. 

Det kræver, lyder det i brevet, at man dog sørger for, at der er nok med låger i de hegn, som skal stilles op omkring naturnationalparkerne, som er brede nok til, man kan komme ind og ud med ATV'ere med anhængertræk. Foreningen skriver i sit brev, at de regner med at kunne finde sponsorer, så man kan få tilknyttet tre-fire ATV'ere til hver park.

Man understreger over for ministrene, at man vil bruge el-drevne ATV'ere af hensyn til klimaet.

Fra Dorthe Brauner Jensen lyder det om det private fodringstilbud til myndighederne:

- Selvfølgelig er det her lidt en provokation, men der er faktisk også noget realitet bag, siger hun.


Her skal de 15 naturnationalparker ligge. Kort: Miljøminsiteriet

Utilfreds med dispensation

I de seneste måneder har hun stået bag et flere skrivelser til politikerne i Folketingets miljø- og fødevareudvalg og til de ansvarlige ministre omkring naturnationalparkerne. Det er særligt beslutningen omkring dyrevelfærdsloven, som hun er utilfreds med. På det statsejede arealer i naturnationalparkerne kommer der til at gælde andre regler, når det drejer sig om dyrevelfærd end der gør for private landmænd.

Staten får nemlig mulighed for at søge dispensation fra Dyrevelfærdslovens krav om pasning og tilsyn af de store græssende dyr. Ifølge dyrevelfærdsloven skal ejerne tilse deres dyr på individniveau, men det skal der gives dispensation for i naturnationalparkerne. Her vil det være tilstrækkeligt at tilse dyrene på bestandniveau.

- Så når ministeren siger, der ikke bliver gået på kompromis med dyrevelfærden, så er det jo faktuelt forkert. Vi har haft fat i en advokat, som er enig med os. Når du fraviger tilsynsfrekvensen, og du ikke længere er forpligtiget til at tilse det enkelte dyr, så går man jo på kompromis med dyrevelfærden, siger Dorthe Brauner Jensen, der kalder ministerens udmelding for dybt naiv.

Se på lignende projekter

I den politiske aftale omkring naturnationalparkerne lyder det, at der vil blive ført "et proaktivt tilsyn" med de store græssende dyr, hvor der holdes øje med dyrenes sundhed og deres adgang til føde. Naturstyrelsen vil også udarbejde en beredskabsplan for dyrene i særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt hårde vintre.

Der blev under torsdagens pressemøde fra miljøminister Lea Wermelin (S) også lagt vægt på, at man ligger forsigtigt ud, når det kommer til at udsætte kreaturer, heste og krondyr i de kommende naturnationalparker. Man starter med at lavt antal og øger det så til man er sikker på at have fundet den rette balance i det såkaldte græsningstryk. Det vil mellem antallet af dyr og mængden af tilgængeligt foder på det græssede areal.

- Den der beredskabsplan, den er mere til pynt end til gavn. Og det her med, at du starter med få dyr, det er jo også kun et forsøg på et at skabe en form for tryghed, siger Dorthe Braunder Jensen.


Der var god stemning blandt ordførerne fra De Radikale, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten , Alternativet, og miljømininsteren, da placeringen af de 10 nye Naturnationalparker blev afsløret torsdag. Foto: Lasse Ege Pedersen

Fjernet fra Fussingsø

Hun henviser til en sag fra Fussingø ved Randers, hvor Naturstyrelsen Kronjylland har haft 12 kreaturer gående. Et over 800 hektar område ved Fussingø er blandt de første fem, som allerede tidligere er blevet udpeget som kommende natunationalpark. Det er forventningen, at den skal indvies i fjerde kvartal i år.

Foreningen Stop vanrøgt af dyr politianmeldte i december sidste år Naturstyrelsen for måden, som kvæget er behandlet på fra de statsejede arealer ved Fussingø. I et svar i Folketinget fra sidste måned oplyste miljøminister Lea Wermelin, at både Fødevarestyrelsen og politiet fandt forholdene i orden efter politianmeldelsen.

Det blev dog også oplyst, at fire stude fra Fussingø var blevet fjernet, og solgt til en privat dyreholder af hensyn til dyrevelfærden, da de nærmede sig kritisk huld. Det var vurderingen, at de ikke ville kunne opretholde et godt huld igennem en vinterperiode.

- Det var de fire dyr, som vi anmeldte til politiet. De var simpelthen så magre. Nu går der otte deroppe, og de har gået der under kummerlige forhold hele vinteren. De går i mudder til knæene. Når de skal drikke, så synker de i. Så ja det kan da godt ske, at de starter stille og roligt op, men det forandrer jo bare ikke, at i vintermånederne, der har de dyr ikke noget at leve af, siger Dorthe Brauner Jensen, der tilføjer:

Barske realiteter

- Så det her med, at vi er nogle der må ud på ATV'ere og fodre dyrene, det bliver de barske realiteter. Her i Silkeborg, der får vi Kompedal Plantage, som en ny naturnationalpark. Og her kan jeg simpelthen ikke holde til at skulle tage ud at se på dyr, der går rundt med blottede ribben, siger hun.

Hun fortæller, at hun har foreløbig har lavet en aftale med "tre erhvervsdrivende", som er klar til at sponsorere foder og ATV'ere. 

- Og så håber jeg på, at folk rundt omkring i landet vil bakke op om dyrevelfærden, siger Dorte Brauner Jensen.

Vigtige for biodiversitet

Under pressemødet torsdag lød det fra miljøminister Lea Wermelin til spørgsmålet om dyrevelfærd: 

- Der skal være styr på dyrevelfærden, og det vil der også være. Det er det, som vi politisk har besluttet, sagde hun.

Tanken bag at sætte de store græssere ud i naturnationalparkerne bliver blandt andet forklaret på Danmarks Naturfredningsforenins hjemmeside. Her lyder det, at det handler om, at de laver ”rod” i naturen, gnubber sig op af træer, æder buskads, graver i jorden, gøder jorden og en masse andet. På den måde vil de skabe langt mere variation på et givent areal, end vi kan lave med maskiner eller ved traditionel naturpleje.

Det vil give flere levesteder til en masse forskellige insektarter, svampearter, fugle og pattedyr.

Faktaboks

De 10 nye naturnationalparker kommer til at ligge her:

  • Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)
  • Hanstholm i Thy (Thisted Kommune)
  • Husby Klitplantage i Vestjylland (Holstebro Kommune)
  • Kompedal Plantage i Midtjylland (Silkeborg Kommune)
  • Mols Bjerge i Djursland (Syddjurs Kommune)
  • Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)
  • Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland (Tønder Kommune)
  • Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland (Helsingør Kommune)
  • Bidstrupskovene på Midtsjælland (Lejre Kommune)
  • Ulvshale Skov på Møn (Vordingborg Kommune)

I forvejen var placeringen af 5 nationalparker fastlagt. Sammenlagt vil de i alt 15 naturnationalparker brede sig over et areal på ca. 25.000 hektar.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle