Forhandlinger om gylle til biogas er gået i hårdknude

Utilfredse landmænd truer med at stoppe leverancer til biogasanlæg ifølge medie.

Utilfredsheden ulmer blandt hundredevis af landmænd, der leverer gylle til biogas, fordi det er energisektoren, der får tilskrevet klimaeffekten.

Det skriver Agriwatch, der ikke sætter navn på de mange utilfredse landmænd, men citerer kvægformand i Landbrug & Fødevarer Christian Lund for følgende:

"Jeg kan se, at både landmænd, biogasanlæg og samfundet får værdi af gyllen, og vi skal finde bedre balance. Det, vi foretager os på bedriften, skal godskrives".

Ifølge mediet overvejer de utilfredse landmænd at trække sig fra de kontrakter, der ellers binder dem til at levere gyllen - dette skal angiveligt have ført til diskussioner på bestyrelsesniveau i biogasselskaberne de seneste par måneder.

Hverken Eon eller Nature Energy har haft lyst til at stille op til interview hos Agriwatch.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle