Forløb om minkerstatninger ramt af ny forsinkelse

Der er fortsat lange udsigter til, at de første minkavlere får deres nedlukningserstatninger. Formand for minkavlerne, Tage Pedersen, tror først, det sker omkring efterårsferien.

Selv om 25 minkavlere for snart en måned siden fik besøg af en erstatningskommission, venter de fortsat på de første afgørelser af, hvad staten skal betale i nedlukningserstatning.

Det skriver Børsen.

Tidligere har det heddet, at de første erstatninger ville falde på plads i slutningen af juni. Men nu skal vi hen efter sommerferien, lyder svaret fra Minksekretariatet i Viborg til Børsen.

Forklaringen er ifølge sekretariatet, at det kræver en del arbejde at få det hele kalibreret for at sikre en korrekt og ensartet sagsbehandling.

Først ved efterårsferien

Formanden for minkavlerne Tage Pedersen, som følger processen tæt, tror tidligst prøvesagerne er færdigbehandlede til efterårsferien. Der er nemlig undervejs rejst en del spørgsmål, som bekendtgørelsen, der er grundlaget for taksationer og udbetaling af erstatninger, ikke giver svar på.

- Hvis alt er på plads, så avlerne i de 25 prøvesager til efteråret kan få tilsendt udkast til en afgørelse, som de kan acceptere eller sætte spørgsmålstegn ved, så burde det kunne begynde at gå stærkt med de mindst komplicerede sager. Jeg tvivler dog stadig på, at alle 1200 sager om erstatning for nedlukning har fået en afgørelse inden udgangen af 2024, siger han.

Emneord

minkkommissionen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle