600 landmænd har fået afslag om støtte til en ny kvægstald. Det får nu formand for Familielandbrugssektionen til at kritisere støtteordningerne og stille spørgsmålstegn ved, om der fremover overhovedet skal være støtteordninger.
Størstedelen af de landmænd, der har søgt støtte til malkekvægsprojekter, har fået afslag på deres anmodning.
Det skyldes, at der er blevet søgt om flere penge, end der er afsat, og det betyder, at de enkelte ansøgninger er blevet sammenholdt i forhold til deres økonomisk effekt. Har den økonomiske effekt været den samme i flere ansøgninger, er det antallet af pladser, der har vægtet højest. Det har i nogle tilfælde betydet, at en udvidelse skulle være på 1.115 pladser for at få tilsagn.
"Jeg har fået henvendelser fra flere medlemmer, om at det er utroligt, at det er nogle få, store projekter som støtten går til, mens andre slet ikke kan være med. Det er alle de største, de der i forvejen får flest støttekroner, der får igen. Det giver en skævvridning", siger Lone Andersen, der udtaler sig som formand for Familielandbruget.
Kritik fra flere sider
Sagen har allerede vakt kritik fra flere sider, blandt andet fra formand for L&F kvæg Christian Lund og Henrik Bertelsen, formand i familielandbruget Sydvest og næstformand i Familielandbrugets sektorbestyrelse i Landbrug & Fødevarer. Sidstnævnte kalder sagen for 'det mest groteske eksempel', han har set.
Netop en fair fordeling af støttekronerne, så de også kommer de mindre landbrug til gode, er en mærkesag for Familielandbruget. Netop derfor skrev Landbrug & Fødevarer et høringssvar til Landbrugsstyrelsen i november 2017 - før moderniseringsordningen 2018 åbnede.
"Her skrev vi meget tydeligt, at støtten skulle komme til gavn for både store som små landbrug. Men det har de ikke lyttet til", siger Lone Andersen.
Drop støtteordningerne
Det får formanden for Familielandbruget Vestjylland til at stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skal være puljer i det fremtidige landistriksprogram:
"Det frister mig til at spørge, om vi overhovedet skal have de her puljer fremadrettet?", siger Lone Andersen, der måske hellere så, at man holdt de 7 procent, som alle landmænd betaler af sit hektartilskud, ude på bedrifterne.
"Det er forskelligt fra landmand til landmand, hvor meget man får i hektartilskud, men alle betaler 7 procent til blandt andet de her puljer. Derfor er det hammer uretfærdigt, at alle betaler de her penge, men mange kan aldrig få del i støttekronerne", fortsætter hun.
Skal man forsætte med puljerne, må man ifølge hende som minimum sikre, at støtten kun går til de projekter, der reelt er klar. Projekter uden miljøgodkendelse eller grønt lys fra banken skal ikke sluge støttekronerne op. Og så må man kunne øremærke nogle af puljepengene til mindre projekter, mener hun:
"Lige nu er det ren og skær efter størelsen. Man kunne sige, at nogle procenter af puljen skulle gå til mindre bedrifter. Man skal i hvert fald sikre udbetaling på en helt anden måde".
Bedt om redegørelse
Landbrug & Fødevarer har efterfølgende også påpeget og advaret Landbrugsstyrelsen om, at prioriteringsmodellen klart favoriserede meget store projekter uden vurdering af om projektet var realistisk.
Og nu har Landbrug & Fødevarer også bedt om en redegørelse for afgørelserne fra Landbrugsstyrelsen, så man kan få klarhed over, hvad der er op og ned:
"Fra Familielandbruget har vi sagt det her flere gange. Det er i hvert fald ikke godt nok, som det er nu. Det er ikke hensigten med landdisstriktsmidlerne, at man kun skal give penge til de aller største - man skal støtte bredt", siger siger Lone Andersen.
"Derfor har vi bedt om en redegørelsse for, hvor pengene egenelig går hen, og hvor få der egentlig har fået støtte", fortsætter hun.
Opdatering: Tidligere fremgik det, at der var 600 landmænd, der havde fået afslag. Det er ikke korrekt. Der er 450 landmænd, der har indsendt 623 ansøgninger til puljen. Omkring 130 har fået tilsagn, og derfor kun knap 500 afslag fordelt på færre landmænd.
Faktaboks
Om støtteordningen:
110 mio. kr. bliver fordelt på seks indsatsområder - eks. etablering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald og etablering af stald uden.
Det er i det ene indsatsområde at kravet om de 1.115 pladser er gældende, hvis den økonomiske effekt har været den samme.
