Formand: Vi er klar til at holde Landsskue i 2021

Landsskuet er klar til at blive afviklet i 2021, hvis forholdene tillader det.

Hvis alt flasker sig, som Kristian Gade ønsker sig, så vil Landsskuet blive afviklet i 2021.

Det sagde han i sin egenskab af at være Landsskuets formand ved skuets netop overståede generalforsamling.

Skuet blev som bekendt ikke afviklet i år grundet covid-19.

Kristian Gade slog fast, at mange af de planer og investeringer, som folkene bag Landsskuet nåede at forberede til i år, ligger klar til næste sommer.

"Lige nu holder vi vejret, men når vi i løbet af januar og februar kender udsigterne for næste år, går vi for alvor i gang med at planlægge Landsskuets afvikling 1.-3. juli", sagde Kristian Gade.

Økonomisk set er Landsskuet påvirket af, at sommerens udstilling ikke blev afviklet. Men takket være bidrag fra corona-hjælpepakker lykkedes det at holde underskuddet på årets resultat nede på 85.000 kroner.

Ved generalforsamlingen blev Kristian Gade og Jens Peter Støjbjerg genvalgt som henholdsvis formand og næstformand, imens Søren Grunnet og Helle Dalsgaard blev genvalgt som medlemmer af Landsskuets forretningsudvalg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle