Formands-favorit Jan Toft: "Åke er Mr. Arla"

Åke Hantoft har sat store fodaftryk på Arla Foods. Det mener hans bestyrelseskollega og i dag næstformand for mejeriselskabet Jan Toft Nørgaard.

"Det er lykkeligt for en mand, der har haft som mål at sælge i et halvt år, at det er lykkedes", siger han.

Og giver så følgende skudsmål med om den 66-årige skåning.

"Åke er en legendarisk person, der har haft et meget stort Arla-hjerte. Han har igennem meget lang tid været Mr. Arla og har med liv og sjæl været drevet af andelstanken. Han har sat meget store fodaftryk i Arla Foods siden 2000".

 

Tavs om formands-post

Hvad skal der ske nu?

”Nu finder vi en ny formand. Åke stopper 2. juli og inden da meddeler bestyrelsen, hvem den nye formand er. Åke var så forudseende, at han meddelte i god tid, hvilke planer han havde. Nu har vi en proces med at finde en ny formand og den følger vi.”

Som næstformand står man som regel som kronprins til posten som formand. Er du kandidat?

”Det har jeg ingen kommentarer til”.

Hvad skal en ny formand kunne?

”Det er bestyrelsen ved at klarlægge. Det vil fremgå, når vi har meldt ud, som vi gør det inden 2. juli”.

Emneord

arla

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle