Forsikringsselskab advarer landbrug: Pas på dit brændsel og GPS-system

Energikrisen har gjort brændsel til en let omsættelig hælervare, og GPS-systemer er også fortsat en lækkerbisken for tyve. Men der kan være hjælp at hente, påpeger Alm. Brand, der er til Nordeuropas største landbrugsmesse Agromek.

Træpiller, brænde, diesel og øvrigt brændstof har stået højt på de kriminelles ønskeliste, siden energipriserne begyndte at eksplodere tidligere i år.

Det mærker man ikke mindst på mange landbrugsejendomme, hvor størrelsesforholdene gør det vanskeligt at sikre og overvåge denne type værdier. Det skriver Alm. Brand, der har set flere indbrud hos deres kunder, i en pressemeddelelse.

- Vi har allerede set flere indbrud hos vores landbrugskunder, og med tanke på den rekorddyre diesel er risikoen blevet markant større for tyveri, fortæller Helle Kjærgaard, der er direktør for Landbrug i Alm. Brand.

- Derudover har vi i år set en del tyverier af GPS-systemer fra blandt andet mejetærskere og traktorer, hvilket er en nyere og stigende tendens i branchen, tilføjer hun. 

Termisk detektering og anråb

Alm. Brand har for nylig styrket indsatsen over for landbruget, og derfor kan forsikringsselskabet nu demonstrere skadesforebyggende tiltag tilpasset landbrugets særlige behov.

Det sker på landbrugsmessen Agromek i Herning.

Det gælder blandt andet sikrings- og overvågningssystemer, som Alm. Brand demonstrerer sammen med G4S.

En G4S-alarm med et termisk kamera til detektering konstaterer for eksempel uautoriseret adgang og giver en særlig mulighed for anråb – også selv om man ikke er fysisk til stede og tæt på den ubudne gæst.

Hvis vedkommende ikke forlader området efter anråb, sendes der live billeder til G4S kontrolcentral, hvorefter en reel alarm igangsættes, politi underrettes med videre.

Løsningen virker forebyggende og er konstrueret til at minimere fejlbetjening.

/kold

Emneord

Agromek 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle