Forsker erkender: 10 år gamle data gør kortlægning af kulstofrig jord usikker

Kort over kulstofrig lavbundsjord møder kritik, og forsker erkender, at kortet er usikkert. Samme forsker mener derfor, at man skal starte med den jord, der indeholder mest kulstof, men som f.eks. i Store Vildmose er den allerdyreste.

Kortlægningen af landets kulstofrige lavbundsjorder holder overhovedet ikke.

Det mener nogle af de landmænd, der har vist sig at have en hel del af de i alt 170.000 ha, som både politikere og interesseorganisationer taler at for at stoppe med at dyrke pga. den klimaskadelige effekt ved dyrkningen.

Kortet, som findes på et link på siden her, er baseret på 10.000 prøver indsamlet i 2010, og der er indsamlet én prøve for hver 25 hektar lavbundsjord. Ud fra de prøver har forskere fra Aarhus Universitet lavet en statistisk kortlægning.

"Landmænd er en sjov størrelse, for vi kan ret beset lokkes til hvad som helst, hvis vi tror på, at det har hold i virkeligheden, men det gør vi ikke her", siger svineproducent Søren Buus Andersen fra Vendsyssel, der selv går i gang med at tage prøver af sin jord:

"Jeg regner med, at kun 10 pct. af min udpegede lavbundsjord er det i virkeligheden".

"Hvis jeg drev min forretning på baggrund af så ringe data, så ville jeg jo gå konkurs i morgen", siger landmanden.

Tørvejorde forsvinder

Kortet over lavbundsjord er behæftet med en vis usikkerhed.

Det lægger man ikke skjul på hos Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, hvor sektionsleder Mogens Greve har været med at lave kortet.

Han peger på, at hele problemet med kulstofrig lavbundsjord er, at det konstant brænder kulstof af, og dermed bliver der mindre og mindre.

"Vi ved, at der forsvinder noget, og vi ved, at datagrundlaget allerede er 10 år gammelt. Usikkerheden bliver større, jo længere tid der går", siger han.

Derudover ved man heller ikke, hvor meget CO2 kulstofrige lavbundsjorder med 6-12 pct. kulstof i virkeligheden afgiver. Man ved, at tørvejordene, hvor kulstofprocenten er over 12 pct., afgiver op mod 40 ton CO2 pr. ha om året, og man går ud fra, at jordene med 6-12 pct. afgiver det halve.

"Men det er et slag på tasken, og det er noget, vi arbejder på at blive klogere på i et projekt, der kører over de næste par år", forklarer Mogens Greve.

Økonomisk dilemma

På grund af usikkerhederne bør man derfor ikke starte med at koncentrere sig om de ca. 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder, men udelukkende om de godt 70.000 ha reelle tørvejorder, mener Mogens Greve.

Oversat til Vendssyssel betyder det, at man skal fokusere på Store Vildmose og vente med at udtage kulstofrig lavbundsjord i nærheden, som den Søren Buus Andersen og Niels Hedermann har.

"Vi ved, at emissionen er stor fra tørvejorderne, og skal vi have en effekt, der batter, skal vi starte i f.eks. Store Vildmose", siger Mogens Greve.

Men det er jo den allerdyreste jord, hvor de laver Vildmosekartofler?

"Ja, og det er en afvejning, man må lave. Det er klart, at Store Vildmose er speciel pga. den unikke kombinationen af naturgivne forhold og en stor kompetence med dyrkning af kvalitetskartofler. Der er andre muligheder. I Himmerland kan man kigge på Lille Vildmose (Lindenborg ådal), Trend ådal og Skals Ådal, som er andre oplagte steder at gå i gang".

Faktaboks

Kulstofrig lavbundsjord

  • Der findes 170.000 opdyrkede ha kulstofrig lavbundsjord i Danmark.
  • Den mængde opdeler man i to grupper; kulstofrig lavbundsjord der har 6-12 pct. kulstof i sig (ca. 100.000 ha), og så tørvejord der har over 12 pct. kulstof (ca. 70.000 ha).
  • Forskning har vist, at den sidste gruppe er mest skadelig for klimaet, da der opdamper 40 ton CO2 pr. ha om året. 
  • For gruppen med mindre kulstof går man ud af, at der opdamper det halve, men dette er uvist.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle