Socialdemokraterne foreslår at lave en stor jordreform - den største i 200 år. For at den kan komme i hus, kræver det, at der er stor fokus på lodsejerne, og det tager tid, mener forsker.
Hvis en jordreform skal gennemføres og kunne fungere, tager det mere end bare et par år at få gennemført. Det kræver høj fokus på at gøre lodsejerne tilfredse og sikring af erstatningsjord gennem jordpuljer.
Det vurderer landinspektør Esben Munk Sørensen, mangeårig forsker og professor i planlægning ved Aalborg Universitet.
I en artikel i Jyllands-Posten foreslår Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, en historisk jordfordelingsreform. Det kommer efter store oversvømmelser og udsigt til endnu mere vand. Derfor foreslår han, at landmænd kan bytte jord, så gårdene får en bedre arrondering rundt om bedriften, og at man samtidig lader vand oversvømme lavtliggende ådale.
Landbrug & Fødevarer har beregnet, at en stor jordreform, der skal sikre en bedre arrondering af jorden om bedrifterne, vil omfatte 300.000 hektar.
Den største barriere for reformen er derfor bl.a., at planlæggerne - dvs. landinspektører eller nogle med samme kompetencer - skal sætte sig ned hos lodsejerne for at lytte til deres behov, mener Esben Munk Sørensen. Det tager tid.
"Tidshorisonten for sådan en jordreform er 20 år – mindst. Det her er ikke bare noget, du kan gøre over natten. Det vigtigste er at få tilfredse landmænd med i processen. Reformen skal rulle udover landet, og så tager man et område ad gangen", siger han til Landbrugsavisen.dk.
Forskeren påpeger, at den lange tid også åbner op for at løse andre problemer i samme proces. For eksempel skaffe natur, hvor det er nødvendigt, og rydde op efter de sidste årtiers strukturudvikling i områder, hvor landbrugsbedrifter er blevet meget ødelagte.
Lodsejernes behov er vigtigst
Dog understreger han vigtigheden af, at processen drives af én afgørende ting: Lodsejernes fremtidsønsker. Det sikres ved, at de kan gøre bedrifterne bedre – eller få dem afviklet dem gennem frivillige aftaler.
"Det er lodsejernes fremtidsønsker, der er drivkraften i jordfordelingsarbejdet. Vil de købe, bytte eller sælge deres jord? Hvis du som kommune eller landinspektør kommer og siger: "Vi skal have din jord", lukker de af. I stedet skal du fortælle, at der er et problem og spørge, hvordan du kan hjælpe landmanden videre med hans landbrugsbedrift", siger han.
I forvejen yder staten i dag støtte til jordfordeling i forbindelse med vådområdeprojekter. Støtten kan bruges til at betale konsulenttimer, køb af jord og lignende.
