Forsker: Tilskud er skyld i dårlig naturpleje

Hvis man vil øge biodiversiteten skal man gøre det modsatte af, hvad der er godt for landbruget, sagde Rasmus Ejrnæs på Naturmødet i Hirtshals.

Når landmænd får tilskud til naturpleje, skal de leve op til en masse regler om, hvor mange dyr, der skal på arealerne, og hvor meget dyrene gnaver væk, hvis de vil modtage deres tilskud.

Ifølge seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Århus Universitet, vil det være bedre for biodiversiteten, hvis landmændene holder op med at gøre noget overhovedet.

Det sagde han i en debat om landmanden som naturforvalter på Naturmødet i Hirtshals torsdag eftermiddag.

Ifølge Ejrnæs har landbruget oprindeligt været en kæmpe miljøbevægelse, fordi de har forvandlet natur til noget, man kan leve i.

Dette har dog kostet biodiversitet, dvs. gjort indhug i antallet af arter af dyr, planter, svampe og mosser.

”Skal man have biodiversitet, skal man gøre det modsatte af, hvad der er godt for landbruget”, sagde han og satte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er landmandens opgave at redde naturen.

Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer pegede på, at nogle af de naturtyper, man prøver at beskytte netop er lysåbne arealer som er opstået, fordi der er drevet landbrug. Men hun bekræftede også at landmænd skal leve af deres jord, og ønsker samfundet natur, må det kunne svare sig for landmanden.

”Hvis det kun er håret, der vokser på de dyr, vi sender ud for at pleje naturen, , så kan vi ikke leve af det. Mine dyr skal have det godt”, sagde hun.

Problemet i forhold til biodiversitet er, at dyrene æder græsset og de blomster, der skulle være kommet. Ifølge landbruget fordi der er krav om, hvor meget der skal græsses ned, men om vinteren kommer de hjem i stalden.

Sådan mener Rasmus Ejrnæs ikke, det skal være:

”Hvis man skal gøre det ordentligt skal dyrene gå i naturen hele året. Sulte om vinteren og være få om sommeren”, sagde han.

Landmændene tænker ifølge ham for meget på produktion. Derfor fodrer de vildt og dyrker foderplanter op ad klitterne, og det er ikke godt for naturen.

Lone Andersen pegede på, at staten jo kunne starte med at lave sine egne arealer til natur.

Det sker også til en vis grad gennem Naturstyrelsen. Men her kunne skovrider Bent Egede Andersen supplere med, at forskerne har sendt forskellige signaler om, hvad der er rigtigt at gøre gennem årene.

”I 20 år har vi holdt ådalene åbne for at hjælpe pipfugle. Nu siger forskerne hold nu op lad det bare ligge. Tingene udvikler sig – måske skal vi også have nogle krat med biodiversitet, det kan vi godt, men I finder sikker ogås på noget nyt om ti år”, sagde han henvendt til Rasmus Ejrnæs.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle