Andelsmodellen kan være forklaringen på, at de store andelsselskaber i landbruget kom lidt sent med på udviklingen af plantebaserede produkter, forklarer to forskere. Arla og Danish Crown afviser.
Andelsselskabernes demokratiske opbygning med en stemme til hver andelshaver, kan være en hæmsko for hurtig udvikling og nytænkning.
Og så var andelsejerne, landmændene, ikke nødvendigvis interesserede i at gå ind på det hurtigtvoksende plantemarked. Sådan lyder to forskeres bud på, hvorfor Danish Crown og Arla var lidt sene til at melde sig ind på markedet for plantebaserede drikke og kødalternativer. Det skriver Børsen.
"Hvis Arla havde været ejet af aktionærer, havde det nok været en meget nemmere beslutning at producere havremælk", siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra IFRO på Københavns Universitet til Børsen, der i avisen bakkes op af lektor Mads Mordhorst fra CBS.
Danish Crown barslede i 2019 med en plantebaseret burger, men projektet blev lagt på hylden, og Arla lancerede i 2020 en plantebaseret drik under navnet Jörd - hvilket var flere år efter konkurrenterne.
Både Arla og Danish Crown afviser, at det er andelsmodellen, der har bremset udviklingen.
