Oven på de danske myndigheders opsigtsvækkende udmelding om, at Nordjylland risikerer at blive epicenter for en helt ny coronapandemi, maner udenlandske forskere til besindighed
Danmark kan i værste fald blive arnested for en ny pandemi, hvis ikke vi får bremset udbredelsen af en særlig muteret version af coronavirus, der har spredt sig fra minkfarme til mennesker i Nordjylland.
Det skriver Information.
Det skrækscenarie har vakt overskrifter verden over, efter at regeringen og Statens Serum Institut på et pressemøde onsdag informerede offentligheden om den nye virusvariant.
SSI frygter, at den nye virusvariant kan mindske effekten af en kommende vaccine, da den i laboratorieforsøg har vist sig mindre modtagelig over for antistoffer. Og på den baggrund annoncerede regeringen torsdag aften en række vidtgående tiltag for at reducere smitten i Nordjylland.
Men udenlandske forskere, som Information har talt med, er skeptiske over for realismen i myndighedernes frygt for, at der ligefrem skulle kunne udvikle sig en ny coronapandemi. Francois Balloux, professor og direktør ved Genetics Institute på University College London, er "ikke mere bekymret for den her stamme end for alle andre stammer".
"Hvis der er en god sundhedsmæssig grund til at lukke minkfarme og aflive mink, så er det, at de udgør et reservoir for virussen. Det bidrager til at gøre det sværere at kontrollere virussen, og det er et godt argument. Men det andet argument om, at det gør virussen mere farlig, tror jeg ikke på", siger han.
Han bakkes op af Arjan Stegeman, professor i husdyrsundhed ved universitetet i Utrecht og formand for en ekspertgruppe, der rådgiver den hollandske regering om håndteringen af coronavirus i mink.
"Jeg er ikke så bekymret. Jeg tror ikke, at det vil ændre væsentligt ved kontrollen med covid-19 på verdensplan. Men jeg vil gerne vide mere om det danske fund", siger han til Information.
worse case-scenariet
Faglig direktør i SSI, Kåre Mølbak, sagde på et pressemøde onsdag, at "worst case-scenariet er, at vi har en pandemi, som starter forfra med udgangspunkt i Danmark".
Men Arjan Stegeman har svært ved at se for sig, at det skulle gå så galt.
"Jeg tror ikke, at fire mutationer er nok til at forårsage det", siger han med henvisning til, at der er sket fire mutationer i virussens såkaldte spike-protein.
"Det er ikke en ny virus, der er opstået. Det er bare en mindre forandring i virus, og der er kun lavet én undersøgelse i et laboratorium. Man skal ikke springe for hurtigt til konklusioner. Måske har de danske forskere noget mere information, men baseret på hvad jeg har set indtil videre, ville jeg ikke drage den konklusion endnu".
Coronavirus muterer hele tiden. Det indebærer, at alle tænkelige mutationer er opstået eller vil opstå, forklarer Francois Balloux.
"Det er lidt, som hvis du skal ud, og det regner meget, men du er bekymret for et barn med en vandpistol. Du vil blive våd uanset hvad", siger han.
"Vi skal holde øje med dem, og om nødvendigt må vi opdatere vores vacciner. Men at de skete i mink, og i forhold til de milliarder af milliarder af mutationer, der er sket uden for mink, er virkelig ikke så vigtigt".
På grund af mutationer er det nødvendigt at vaccinere folk mod influenzavirus hvert år. Og det er sandsynligt, at noget tilsvarende vil ske med coronavirus, mener Francois Balloux.
"Det er et våbenkapløb. Men om mutationen skete i mink er ikke så vigtigt. Disse mutationer vil ske", siger han.
Arjan Stegeman efterlyser de konkrete data bag seruminstituttets konklusion. Uden nærmere information kan forskerne ikke vurdere alvoren af den nye mutation og de danske myndigheders udmeldinger, påpeger han. I The New York Times har flere internationale forskere også efterspurgt data fra SSI om, hvad det konkret er, seruminstituttet har fundet i petriskålene.
Data bliver tilgængelige
Professor MSO Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, der står for at lave data til SSI, oplyser dog, at man arbejder på højtryk for at gøre al data tilgængelig for andre forskere.
"Alting bliver lagt op online, så folk selv kan kigge med. Og det, vi lægger op, er selve sekvenserne, hvilke regioner de er fra, og hvilken uge de er sekventeret. Så kan man selv slå op og følge med", siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SSI.
Seruminstituttet offentliggjorde onsdag aften den risikovurdering, som det har lavet på anmodning fra Sundhedsministeriet. Her uddyber SSI konklusionen om, at »en fortsat minkavl under en igangværende covid-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner".
"Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive", skriver SSI.
Norge tager det roligt
I Norge tager sundhedsmyndighederne indtil videre Danmarks udmelding forholdsvist roligt. Frode Forland, fagdirektør i Folkehelseinstituttet, påpeger, at der lige nu arbejdes på flere forskellige vacciner rundt om i verden, som alle har "lidt forskellige angrebspunkter".
"Så man er jo ikke uden virkemidler, selv om en vaccine måske får en svækket effekt", siger han og nævner, at der hele tiden sker mutationer af coronavirus, som kan have mere eller mindre alvorlig effekt på virussen og dens spredningsevne.
"Det er en generel bekymring, vi har. Vi vil nok se mutationer af denne virus i mange forskellige sammenhænge. Men Danmark er jo et nærliggende land, som vi har meget kontakt med, og derfor har vi en ekstra årvågenhed og tæt kontakt for at følge op på, hvordan det går i Danmark".
