Er det pesticider eller af helt andre grunde, at børn, hvis mødre har boet tæt på marker, har større risiko for at få leukæmi?
Risikoen for leukæmi fordobles«. Sådan lød historien i nogle medier. Andre skrev mere forsigtigt:
»Foreløbige resultater i en ufærdig undersøgelse med udgangspunkt i danske data tyder på, at børn kan have øget risiko for at udvikle børneleukæmi«.
En amerikansk præsentation af et pesticidstudium har vakt så meget opmærksomhed herhjemme, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har nedsat en arbejdsgruppe til at følge resultaterne.
Fire navngivne pesticider, hvoraf de tre satdig bruges herhjemme, er under mistanke.
LandbrugsAvisen har set de slides, der blev præsenteret, og talt med kilder fra Aarhus Universitet og Seges for at se, hvad der er op og ned i historien.
Sådan har de gjort
Undersøgelsen er lavet i Danmark, fordi der er gode data både på forekomsten af leukæmi, hvor folk bor, og hvilke pesticider der bliver brugt.
Populært sagt har forskerne slået en ring om gravide kvinders bopæl på 500 meter. Dermed får man et areal på 78 hektar. Efterfølgende har man set, om der er marker, og hvilke afgrøder der vokser på de 78 hektar. Så har man indskrevet, hvilke pesticider man sprøjter med i den slags marker, og til sidst set på forekomsten af leukæmi hos børn.
Undersøgelsen delte fødslerne op i to grupper med halvdelen i hver. Det gav én gruppe med mindre end 14 hektar marker inden for 500 meter og én gruppe med flere end 14 hektar. Der, hvor der er mindre end 14 hektar marker, er der ikke flere leukæmitilfælde, end hvis man bor i byen. Hvor der er mere end 14 hektar marker, er der næsten dobbelt så stor risiko for leukæmi. Med andre ord – undersøgelsen viser, at bor man tæt på marker, er risikoen for leukæmi større.
Kan skyldes pesticider
Det lyder lidt mærkeligt, at marker skulle give leukæmi, men forskerne har så sagt, at det kan jo være fordi, der er brugt pesticider. Forskere fra Aarhus Universitet har så fundet, hvilke pesticider man bruger. Seniorforsker Steen Gyldenkærne har desuden leveret data om afgrøder fra markblokkortene.
»Vi kender de gravide kvinders bopæl, hvilke markblokke, der lå op ad bopælen og dermed også hvilke afgrøder, der blev dyrket i de enkelte markblokke«, siger han.
Data om, hvilke pesticider der er brugt for de forskellige afgrøder, er gennemsnitsforbruget pr. afgrøde. Det er vurderet ud fra landmænds sprøjtejournaler i 2012 og 2013. Man har så taget salget af pesticider i de enkelte år fra 1996 til 2003 og forudsat, at de er fordelt på samme måde.
»National Cancer Institute i USA har foretaget de statistiske beregninger. Resultaterne er foreløbige, og vurderingen af enkelt-afgrøder skal man nok være varsom med at tolke«, siger Steen Gyldenkærne.
Faktaboks
Kan det skyldes andet end pesticider?
Tal viser at leukæmiforekomsten hos babyer er højere, hvis mødrene bor tæt på marker, end hvis de bor i byen. Forskere mistænker pesticider, men kunne det skyldes andet?
»Pesticider er nærliggende. Stofferne er sundhedsskadelige og nogle er direkte mærket med »Mulighed for skade på barnet under graviditeten«, siger seniorforsker Steen Gyldenkærne.
Han medgiver, at det er svært at tro, at kvinderne er direkte ramt af pesticider brugt i marker flere hundrede meter væk.
