Forskere igen uenige om tal i landbrugspakken

Det er utidigt at koble et enkelt års udledning af kvælstof sammen med effekten af Landbrugspakken, mener forskere.

Forskerne på Aarhus Universitet er ikke enige om, hvornår man skal konkludere på resultater af målinger af kvælstof i vandløb. Det står klart efter, at professor Brian Kronvang og emeritus Jørgen Windolf i sidste uge kædede et års øget udledning af kvælstof sammen med Landbrugspakken. Et budskab, der omgående mødte modstand fra Seges og nu også fra andre forskere ved universitetet.

Jørgen E. Olesen, professor ved AU Institut for Agroøkologi – Klima og vand, mener ikke, man skal bruge ét års målinger ét sted i landet til at komme med så vidtgående udmeldinger.

»Jeg synes, det er en utidig sammenkobling. Vi har brug for en længere tidsperiode. Det ved de forfattere dæleme også, og jeg forstår simpelthen ikke, at de kommer med den udmelding«, siger han.

De tal, der er meldt ud, er korrigeret for nedbørsmængde. Men der er mange andre forhold, der er vigtige. Han peger på temperatur, hvornår nedbøren falder og andre vejrforhold, som man ikke fanger i de korrektioner, man laver.

»Sidste år var ekstremt vådt, og i år har vi haft tørke. Den er heller ikke noget, man kan relatere til Landbrugspakken«, siger han.

Brian Kronvang har også peget på, at der skal flere års målinger til at få sikre tal og målinger i hele landet. Når han alligevel kæder udledningen i to vandløb sammen med Landbrugspakkens højere kvælstofnormer, er det fordi, han ikke mener, man kan vente 5-10 år på at diskutere årsagen til fald og stigning i udledningen.

Det er Jørgen E. Olesen uenig i.

»Det er man da nødt til. Man kan ikke konkludere noget, hvis der ikke er faglighed i det, uanset om man har et politisk ønske«, siger han.

Brug for 10 års målinger

Christen Duus Børgesen, seniorforsker ved AU Institut for Agroøkologi - Klima og Vand, er også uforstående over for udmeldingen. Han peger på, at der i forbindelse med et projekt om emissionsbaseret N-regulering er lavet en rapport, hvor forskerne fra Bioscience konkluderer, at der skal op mod 10 års målinger til, før man kan sige noget om udledningen ud fra vandløbsmålinger.

»Udtalelserne går imod konklusionen i projektet. Og det undrer mig meget«, siger han.

Desuden peger han på, at udtømningen af N i østdanske jorder er større i år, hvor det regner meget, og lavere, når det regner mindre. Det står i modsætning til vestjysk sandjord, hvor hele overskuddet udvaskes i de fleste år. »Det gør det meget svært at konkludere på et års resultater«, siger han.

For markant udmelding

Gitte Blicher-Mathiesen, sektionsleder på Institut for Bioscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning, mener heller ikke, der er solidt grundlag for at sammenkoble måling i to østdanske vandløb med Landbrugspakkens effekt i hele landet.

»De har tal fra to vandløb, og som de selv skriver, skal man have hele Novana rapporteringen med. Det bedste er at have et solidt grundlag for markante udmeldinger. Jeg synes godt, man kan præsentere data, men om stigningen i år 2 alene skyldes Landbrugspakken, fremgår ikke«, siger hun.

»Udtalelserne går imod konklusionen i projektet. Og det undrer mig meget«.

Christen Duus Børgesen, seniorforsker ved AU Institut for Agroøkologi

Faktaboks

Sådan skrev forskerne på Altinget

  • »Målinger viser øget kvælstofudledning efter Landbrugspakken«.
  • »Hvis den konstaterede ti procent stigning i år to fordeles over hvert af årene efter Landbrugspakken, svarer det til en stigning på mere end 2.500 ton ekstra kvælstof årligt til vandmiljøet«.
  • »Selvom målingerne ikke dækker hele landet, vil det kræve nye løsninger, hvis Danmark skal overholde miljømålene for vandplanen i 2027«.
Prof. Brian Kronvang og emeritus Jørgen Windolf, AU Inst. for Bioscience, Oplandsanalyse og miljøforv.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle