Forskere kan nemmest få penge når de promoverer problemer

Udvalgt til weekend: Forskernes uafhængighed er på spil, fordi de ikke får penge til forskning, hvis de ikke siger, der er et problem, siger forsker.

Forskernes uafhængighed er på spil. For at holde skruen i vandet og skaffe penge til arbejdet skal de lave lobby- arbejde og gøre tingene til et problem. Ellers er der ingen penge at hente.

Det mærker Nina Cedergreen, Københavns Universitet, der forsker i pesticiders miljøeffekter.

"Man får ikke penge til noget, man ikke siger er giftigt. Tingene skal problematiseres i den offentlige debat. Den udvikling er kritisabel, for hvis man skal tages seriøst, skal man også være villig til at sige, at noget ikke er problematisk, så man kan forske der, hvor der er problemer", siger hun.

Samtidig med at forskerne skal finde penge i erhvervslivet, bliver de hele tiden kompromitteret på disse opgaver, som det skete for eksempel med oksekødsrapporten.

Debat ikke velset

Selv prøver hun at blande sig i debatten nu og da. I landbruget er hun kendt for at sige, at glyphosat ikke er ret farligt, viser forskningen. Hun oplever, at det ikke prioriteres fra universitetets side, at hun blander sig i debatten, og samtidig er hun bange for at blive fejlciteret i pressen, så det ender med, at hun ikke kan få penge til forskning.

Tidligere fik forskerne basismidler. I dag skal hun finde alle penge selv. Hvis studerende har slået udstyr i stykker, skal forskningspengene bruges på nyt. Universiteterne får 33 procent mindre pr. studerende end for 10 år siden, og på hendes eget institut er der 1/3 færre fastansatte til at undervise end for 4 år siden. Det sætter forskningen under pres.

"Det betyder, at forskere kan have interesse i at promovere problemer for at få penge. Jeg har konkret fået at vide ved en lejlighed, at jeg ikke skulle sige, at et stof ikke var et problem, selv om det er vigtigt at vide, så man kan koncentrere forskningen om noget andet", siger hun.

Meninger og følelser

Hun oplever, at politikerne ikke tager forskningen seriøst, hvis den viser, at der ikke er pro- blemer.

"Jeg synes ikke, politikere tager mit arbejde alvorligt. Når vi som samfund har nedsat ekspertudvalg, og pesticider er vurderet af EFSA i EU og af Miljøstyrelsen herhjemme på baggrund af forskning, tilsidesætter politikerne det, fordi nogen synes og føler noget. Hvorfor skal jeg bruge krudt på forskning, når man beslutter efter meninger og følelser", spørger hun.

Læs også dette interview med Nina Cedergreen

Rammevilkår styrer

Ifølge Henrik Zobbe, der er fakultetsdirektør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, er universiteter underlagt nogle økonomiske og politiske rammevilkår, som man skal tilpasse sig.

"Når vi taler om fondsfinansiering er det rigtigt, at man skal vinde pengene over andre forskere", siger han.

Fondene har forskellige kriterier for, hvem der kan få penge. Kriterierne kan godt afspejle det, der er interesse for i samfundet, og det kan godt vække bekymring i de faglige miljøer.

"Jeg har ikke problemer med, at universiteter afspejler samfundet", siger han.

Er forskernes uafhængighed så ikke på spil, hvis man skal synes at noget er farligt for at få penge?

"Det er der flere, der vil sige. Jeg kan ikke helt genkende, at det er nemmere at få penge til problemer end til løsninger. Forskerne kan jo ikke bare sige, at noget er farligt, hvis det ikke er. De skal bruge forskningsmæssige metoder, og resultaterne skal være af en kvalitet, så de kan publiceres. Det er der strenge kriterier for", siger han.

Henrik Zobbe bekræfter dog, at da der er skåret to procent om året i flere år, er der færre penge pr. studerende.

"Derfor har vi løbende effektiviseret", siger han.

Undervisningsbyrden er dog ikke højere, mener han.

"Forskerne skal bruge halvdelen af tiden på forskning og den anden halvdel på undervisning", fastslår han.

Faktaboks

Grænseværdier

  • 1-210 kg fødevarer med et indhold på grænseværdien af glyphosat.
  • 210.000 liter vand på grænseværdien af glyphosat.
  • 65-650 gram af en fødevare med glucosinolater (naturligt stof i kål, radiser, mv.) på grænseværdien.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle