Forskere slår fast: Muslingeopdræt kan rense fjorde og er ingen miljøtrussel

Muslinger er ingen miljøtrussel, slår forskere fra DTU Aqua fast. Opdræt af muslinger kan blive en effektiv måde at rense næringsstoffer fra landbruget i fjordene.

Muslingeopdræt kan meget vel være en af fremtidens virkemidler til at reducere kvælstof i de danske fjorde.

Forskningen er lovende, landbruget er positive, og Venstres topforhandler Troels Lund Poulsen pegede for nyligt på, at han vil bringe muslingerne ind i landbrugsforhandlingerne.

Der findes dog også skepsis over for muslingeopdrættet, som nogle steder beskrives som en miljøtrussel, men det bliver banket i jorden af en de forskere, der har undersøgt muslingernes effekt.

"Forskningen har gang på gang understreget det store potentiale i muslingeopdræt, og jeg har derfor været forundret over, at muslingeopdræt ofte er blevet præsenteret som en potentiel trussel mod miljø og natur. Med den nye rapport i hånden ser jeg frem til, at vi kan få gang i den faglig og saglig debat om, hvordan vi skal bruge muslingeopdræt i fremtiden", siger Jens Kjerulf Petersen, professor ved DTU Aqua, i en skriftlig udtalelse.

opsamler næringsstoffer

Professoren har bidraget til en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet om marine virkemidlers effekt på vandmiljøet.

Rapporten peger på en række positive effekter ved muslineopdræt i fjordene, hvor muslinger lever af planktonalger, hvilket kan gøre havvandet klarere og give mere lys til havbunden til gavn for bundplanter som ålegræs og tang.

"Muslinger er både sunde for miljøet og for os selv. I opdrætsanlæggene fjerner muslingerne næringsstoffer fra vandet, og for mange næringsstoffer i vandet er netop det største miljøproblem i de kystnære danske farvande", siger Jens Kjerulf Petersen.

afviser den største bekymring

Bekymringen om muslingeopdræt går især på, at bundfald belaster økosystemet i de kystnære havområder, men en ny ph.d.-afhandling peger på det stik modsatte.

Det fortæller seniorforsker ved DTU Aqua Pernille Nielsen i samme skriftlige udtalelse:

"Muslinger er ikke et 100 procent effektivt filter. De spiser de mikroalger, der allerede er i vandet, men som alle levende væsner, bliver noget af føden til fækalier, der falder ned på bunden under opdrætsanlæggene", siger hun og fortsætter:

"Det øgede bundfald fra muslingerne under opdrætsanlægget medfører dog, at der falder mindre materiale ned på bunden i andre dele af det farvand, hvor anlægget ligger. Fidusen ved muslingopdræt er derudover, at der ikke tilføres foder, og derfor vil der altid ske en fjernelse af næringsstof fra vandområdet, når muslingerne høstes".

fødevarer eller miljøindsats

Forskerne peger desuden på, at muslingeopdræt kan give arbejdspladser uden for de store byer, og der et stort potentiale i opdræt af muslinger som en bæredygtig foderingrediens, der kan erstatte soja og fiskemel.

"Men her er produktionen og afsætningsmulighederne på nuværende tidspunkt en begrænsende faktor", påpeger Jens Kjerulf Petersen, der lader det være op til politikerne at beslutte, hvilken retning muslingeopdræt skal tage:

"De danske kystvande og fjorde har en meget høj hygiejnisk standard, og der er rigeligt med føde til muslingerne, hvilket gør dem helt ideelle til muslingeopdræt. Hvorvidt muslingeopdræt fortsat primært skal være til produktion af sunde, bæredygtige fødevarer eller også skal bruges som en del af en miljøindsats for at opnå bedre miljøkvalitet i kystvandene, er et politiske spørgsmål, men en miljøtrussel er muslingeopdræt ikke".

Emneord

Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle