Forskere tvivler på, at Danmark når klimamål

Regeringens klimaudspil indeholder nye grønne tiltag, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre FN’s klimamål, siger førende eksperter

Regeringens nye klimaudspil er et skridt i den rigtige retning. Men det er slet ikke ambitiøst nok, hvis Danmark skal leve op til de nye anbefalinger fra FN’s klimapanel, IPCC, der efterlyser vidtrækkende omstillinger her og nu, såfremt landene skal nå Paris-aftalens målsætning om, at temperaturen kun må stige 1,5 grader til to grader i dette århundrede.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Men som udviklingen ser ud nu, så tyder alt på, at stigningen snarere nærmer sig 3,5 grader de kommende 80 år. Det vil betyde, at havene stiger, at der bliver flere tørkeramte og ubeboelige områder på kloden, og at vejret bliver langt mere ekstremt og uforudsigeligt.

Sådan lyder vurderingen fra Sebastian Mernild, der er direktør for det anerkendte forskningsinstitut Nansen Centret i Bergen og professor i geologi og klimaforandringer. Regeringen præsenterede i går 38 konkrete initiativer, der med regeringens egne ord skal gøre Danmark til verdens førende på det grønne område. Det mest markante i udspillet er, at der lægges op til et komplet stop for diesel- og benzinbiler i 2030.

I forhold til en anden stor miljøsynder, landbruget, skal en ny fond på 150 millioner kroner bidrage til udviklingen af en mere klimavenlig produktion.

”Hvis man skal have ja-¬hatten på, så er det positivt, at regeringen vil begrænse CO2-udslip fra transport. Men hvis målsætningen er at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, så er det nye klimaudspil ikke tilstrækkeligt. Det er landbrug og transport, der bidrager allermest til CO2-udledningen, men det virker, som om landbruget er gået lidt under radaren i den nye plan. Når vi ser overordnet på det, så kan udspillet ikke opfylde målsætningerne fra FN’s klimapanel, og det er der globalt set ingen lande, der kan. Meget tyder på, at vi vil nå op på temperaturstigninger på over tre grader", siger Sebastian Mernild til Kristeligt Dagblad.

Regeringen har afsat 90 millioner kroner til klimaforskning, men Sebastian Mernild efterlyser endnu flere midler til det område. Han henviser blandt andet til, at dansk landbrug denne sommer har mistet seks milliarder kroner på grund af tørken og efterlyser forskning af de nærmere årsager til de usædvanligt høje temperaturer, så der kan oprettes klimavarslings¬systemer.

Professor ved Statens Naturhistoriske Museum og medlem af Klimarådet Katherine Richardson er enig i, at regeringens udspil ikke er ambitiøst nok, hvis målet i Paris-aftalen skal nås.

”Det er utrolig positivt, at klimaudspillet ikke kun går ud på at begrænse CO2-udslip fra bygninger. Men når det er sagt, så er regeringen selv ¬ærlig nok til at sige, at planen ikke kommer til at opfylde Paris-aftalens målsætninger for udledning i 2030. I den nye rapport fra FN’s klimapanel har vi lært, at det gør kolossal forskel, om temperaturstigningerne bliver på 1,5 grad, to grader eller tre grader. I øjeblikket ser det ud til, at vi nok når op på tre grader. Mit eget bud er, at samfundet, som vi kender det i dag, ikke kan eksistere ved en temperaturstigning på tre grader. Der vil være store dele af jorden, hvor mennesker ikke kan bo, vi vil få mange klimaflygtninge og mange flere storme og oversvømmelser, og ikke mindst vil det ramme biodiversiteten. Det er svært at nå målene om under to graders stigning, men det er ikke umuligt, og det er i samfundets interesse", siger Katherine Richardson.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle