Coronavirus muterer på højtryk i minkfarme, og den risiko kan vi ikke løbe, mener professor.
Flere indledende analyser og faglige vurderinger peger på, at den danske ‘mink-mutation’ af coronavirussen, den såkaldte cluster 5-mutation, ikke bør skabe anledning til panik.
Det skriver Videnskab.dk.
Alligevel støtter flere af de forskere, der ikke ser cluster 5-mutationen som en trussel, regeringens plan om at slå alle danske mink ihjel.
"De tiltag, regeringen har igangsat, er efter mit bedste skøn både vigtige og nødvendige", siger danske Astrid Iversen, der på professor i immunologi og virologi på Oxford University, eksempelvis i Berlingske, skriver Videnskab.dk.
Det lyder umiddelbart som en modstridende logik, at en ufarlig mink-mutationen bør føre til den danske mink-industris totale død.
Men logikken skal ses i et større perspektiv, påpeger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos overfor Videnskab.dk:
"Det er rigtigt, at cluster 5-mutationen ikke ser ud til at være så slem som frygtet, men cluster 5 er et ‘proof of concept’ (bevis, red.) på risikoen for mutation i de her farme", siger Hans Jørn Kolmos, der er sundhedsforsker på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Frygten er, at nye og endnu ukendte cluster 6, 7, 8 eller 9-mutationer kan opstå blandt minkene, blive mere smitsomme blandt mennesker og sætte en bremse på corona-vaccinen.
Problemet med minkfarmene er, at et stort antal mink står tæt og smitter hinanden i en grad, der skaber nye mutationer på højtryk.
"Det er rene corona-farme. Det er det, når en højsmitsom virus slippes løs under forhold som disse", lyder det fra Hans Jørn Kolmos, der tilføjer:
"Mink kan ikke vaske hænder, spritte af eller holde afstand. De går ikke med mundbind. Så når det først går løs, er det en steppebrand af smitte. Det er sket flere smitteoverføringer på en enkelt minkfarm, end der er sket blandt mennesker i Danmark til dato".
Mens Hans Jørn Kolmos og Astrid Iversen bifalder regeringens plan om slå ned på mink, har piben en helt anden lyd hos flere andre forskere.
Poul Nissen, der er professor i molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet, anerkender, at mutationerne i mink kan udvikle sig uforudsigeligt.
"Men det giver ikke proportional mening at slå alle mink ihjel i panik inklusive avsldyr og dermed reelt smadre erhvervet og en masse familiers levebrød", siger han til Videnskab.dk.
Derudover mener Poul Nissen, at det er drastisk at slå alle mink ihjel, inden man har forsøgt at gøre noget seriøst for at lukke smitten ned på klassiske måder:
"Vi skal sikre, at der ikke kommer smittede mennesker ind på farmene, og det handler eksempelvis om at få lavet overdækning eller lukkede staldmiljøer på de farme, hvor avlsbesætninger skal bevares. Vi skal med genomsekventeringer have overblik over smittevejene, og hvordan virus har udviklet sig".
Hans Jørn Kolmos anerkender Poul Nissen og flere andre kritikeres argumenter.
"Vi kan bare konstatere, at efter et halvt år med viden om corona-smitte i mink, har vi stadig ikke været i stand til at vise, hvordan de smittes, og hvordan smitten udbredes", siger Hans Jørn Kolmos til Videnskab.dk.
"Og det bør ikke være så svært. Ud fra en teoretisk betragtning, bør vi kunne stoppe smitten, men der er nogle mærkelige smitteveje i det her, som man slet ikke forstår eller har været i stand til at klarlægge", tilføjer han.
Derfor mener Hans Jørn Kolmos også, at den eneste udvej er masse-aflivning:
"I den bedste af alle verdener, hvor man kunne kontrollere minkfarmene og lave en hermetisk lukning af dem, så smitten hverken kom ind eller ud af farmene, kunne vi bevare dem, men det har helt tydeligt ikke kunnet lade sige gøre".
