Det er en kompliceret affære at opgøre forskellige tiltags kulstoflagringspotentiale. Forskere på Aarhus Universitet gør dog forsøget, og konkluderer, at det fulde kulstoflagringspotentiale af et driftstiltag er bestemt af både den tid, det tager at opnå en ny ligevægt, samt den totale ændring i kulstoflageret.
Der er bred enighed om, at landbrugets udledning af klimagasser skal ned. Et af de steder, hvor der er potentiale ved at sænke udledningen, er via en forøgelse i jordens kulstoflager ved ændringer i driften på marken. Det er dog en kompliceret affære at opgøre forskellige tiltags kulstoflagringspotentiale, lyder det fra forskere fra Institut på Agroøkologi på Aarhus Universitet, der dog alligevel nu gør et forsøg.
Forskerne har benyttet langvarige forsøg med kvægsædskifter til kvantificering af kulstoflagringspotentiale for kløvergræs i omdrift.
Aarhus Universitet råder over et forsøg, der blev anlagt i Foulum helt tilbage i 1987. Forsøget består af et seks-marks sædskifte med to år med kløvergræs, som blev indført på et areal, hvor man tidligere havde dyrket korn. I 2006 blev eksperimentet imidlertid opdelt i to; det ene sædskifte fortsatte med to år med kløvergræs, mens et andet sædskifte nu havde kløvergræs i fire år.
Målinger viser, at for sædskiftet med en tredjedel kløvergræs i hele perioden steg kulstof i jord indtil en ny ligevægtstilstand blev opnået. Den nye ligevægtstilstand blev opnået efter 20 år, hvorefter kulstofindholdet i jorden ikke ændrede sig yderligere. Målingerne viser, at den gennemsnitlige lagring over 20 år er 250 kg CO2 pr. hektar pr. år.
Fra postdoc Johannes Lund Jensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet lyder det, at den større ændring i kulstoflageret i de første år er godt nyt i en klimasammenhæng, da der nemlig er brug for virkemidler med en markant og hurtig effekt.
- Den dårlige nyhed er, at træerne ikke vokser ind i himlen. Efter 20 år har virkemidlet ikke længere en opbyggende effekt, men sædskiftet med kløvergræs hvert tredje år skal alligevel fastholdes for at opretholde niveauet. Hvis man for eksempel omlægger til korndyrkning, vil kulstofindholdet i jord hurtigt falde igen, forklarer Johannes Lund Jensen.
Resultaterne tydeliggør ifølge Aarhus Universitet, at det fulde kulstoflagringspotentiale af et driftstiltag er bestemt af både den tid, det tager at opnå en ny ligevægt, samt den totale ændring i kulstoflageret. Det er ifølge forskerne værd at bemærke, at det er mindst lige så vigtigt at beskytte jorde med et højt kulstofindhold som at øge kulstofindholdet yderligere, idet det generelt er hurtigere at tabe kulstof end at opbygge kulstof.
/ege
