Aarhus Universitet imødegår kritik fra Seges og afviser at misinformere om Landbrugspakken.
”Vi er enige i, at der skal ligge mange og gode målinger bag evalueringer af store planer som Landbrugspakken. Men det kan jo ikke hjælpe, at vi venter fem eller 10 år med at forholde os til solide målinger og diskutere årsagerne til fald eller stigninger. Så gør vi i hvert fald både landbrug og miljø en bjørnetjeneste”.
Det siger professor Brian Kronvang og emeritus Jørgen Windolf fra Aarhus Universitet i et gensvar på voldsom kritik fra Seges.
Kritikken kom fra landskonsulent Søren Kolind Hviid, efter at de to forskere offentliggjorde forskningsresultater om kvælstof i to vandløb og kædede et års resultater sammen med indførelse af Landbrugspakken.
resultater kan ikke stå alene
Seges har kritiseret, at forskerne kæder et enkelt års målinger sammen med effekten af Landbrugspakken, fordi der skal mange års målinger til at være sikre på en sammenhæng.
Mange andre forhold spiller nemlig også ind i de enkelte år. Det gør, at et eller få års resultater ikke kan stå alene. Forskerne har vist tal for to år efter Landbrugspakken.
Et hvor udledningen var lavere og et, hvor udledningen var højere end før Landbrugspakken. Deres påstand er, at Landbrugspakken sandsynligvis har ført til merudledning.
"Mest sikre opgørelse i danmarkshistorien"
Debatten startede, da forskerne omtalte målinger af kvælstof i to østdanske vandløb på Altinget.dk.
De mener, der er tale om den ‘sande’ udvikling i kvælstofudledningen til de 2 vandløb i år 0 før landbrugspakken og i de 2 år efter Landbrugspakken.
Der er i hvert af de to vandløb udtaget næsten 9.000 delprøver og analyseret mere end 1.000 vandprøver i de tre måleår.
”Derfor er vi sikre på, at resultaterne er så korrekte, som det overhovedet er muligt - det er de mest sikre opgørelser, der nogensinde er målt i Danmarkshistorien”, skriver de.
På den baggrund finder de det nødvendigt og en forpligtigelse at offentliggøre resultaterne, som er betalt af det offentlige.
De henviser til, at de også offentliggjorde, at udledningen var faldet i det første kalenderår efter Landbrugspakken. Det skete på Altinget.dk den 16. november 2017.
"åbenlys misbrug af forskertitler"
Søren Kolind Hvid fra Seges mener ikke, det er solidt nok til at evaluere Landbrugspakken.
”Man kan ikke erstatte flere års målinger med større målepræcision et enkelt år. Der skal måles i mange år for at udjævne de tilfældige årsvariationer”, understreger han.
Han finder det grotesk, at en forskningsinstitution, der har til opgave at informere og rådgivere politikere og andre på et videnskabeligt grundlag, ikke har tid til at vente på helt solide data.
”Det er i hvert fald ikke op til dem at afgøre, om der skal slækkes på dokumentationen før politiske beslutninger. Det er jo åbenlys misbrug af deres forskertitler i et politisk ærinde”, siger han.
skulle ikke have opskaleret til hele landet
Selv om Brian Kronvang og Jørgen Windolf kæder udledningen sammen med Landbrugspakken, er de enige med Seges i, at de to vandløb ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet.
Man må afvente NOVANA rapporterne, før der er mere vished omkring udviklingen i de forskellige regioner af landet, skriver de.
”Så skulle de heller ikke have opskaleret til hele landet, som de gør i artiklen", lyder Søren Kolind Hvids kommentar.
"Alt var fremvist"
Forskerne kan heller ikke forstå beskyldningen fra Seges på landbrugsavisen.dk omkring, at de ikke skulle have fremvist resultaterne, inden de offentliggjorde dem på Altinget.dk.
Alle resultater har ifølge forskerne været fremvist til en national konference om emissionsbaseret regulering fra GUDP projektet.
Desuden har de været diskuteret pr. e-mail, skriver de.
eklatant tillidsbrud
Søren Kolind Hvid, landskonsulent, Seges, bekræfter at resultaterne har været fremlagt, men det var i en helt anden sammenhæng, mener han.
”Det handler om, at de i artiklen på Altinget er blevet brugt til at evaluere Landbrugspakken. Det har overhovedet ikke været lagt frem tidligere. De to forskere har ikke engang nævnt, at de ville bruge data på den måde. For fire uger siden blev det på et afsluttende projektmøde aftalt, hvordan vi skulle afrapportere projektet, herunder hvilke artikler der skulle skrives. Der blev intet nævnt”, siger han og tilføjer:
”Det er et eklatant tillidsbrud. Både over for de andre partnere i projektet og over for de landmænd, der positivt har indgået i projektet. Det har aldrig været meningen, at projektet skulle bruges til at evaluere Landbrugspakken, hvilket det heller ikke kan.
"vi har ikke noget ærinde"
LandbrugsAvisen har spurgt Brian Kronvang og Jørgen Windolf hvilket ærinde har I med at offentliggøre tallene på den måde, de har gjort?
”Vi har ikke noget ærinde andet end som forskere at vise, hvordan det er gået med kvælstofudledningen i de to oplande – år 1 og år 2 efter”, skriver Brian Kronvang.
Har nogen bedt jer offentliggøre jeres data?
”Nej – det er et valg som forskeren altid selv skal tage – dvs. ud fra om der er behov for at få resultater diskuteret i det offentlige rum for at blive klogere", tilføjer han.
Brian Kronvang og Jørgen Windolf har ikke stillet op til interview, men sendt et skriftligt svar. Det fulde svar findes der link til nedenfor.
