Lav nu en langsigtet løsning, lyder det fra Jais Valeur, formand for klimapartnerskabet, når det gælder lavbundsjorde.
Tænk kreativt, når og hvis der skal købes 110.000 hektar lavbundsjord.
Sådan lyder opfordringen fra Jais Valeur, formand for klimapartnerskabet for landbrug og fødevareproduktion til de danske politikere.
Han frygter, at de mange tusinde hektarer, der ifølge klimapartnerskabet foreslås udtaget for at reducere CO2-udledningen fra landbruget, vil blive gennemført på kortsigtede aftaler.
"I dag hopper vi fra tue til tue i stedet fo rat have det lange lys på. Jeg tror, at man kunne få nogle spændende løsninger, hvis vi kunne få omfordelingen og også udtagningen af jord sat i en anden takt", forklarer Danish Crown-direktøren, der har ledet de seneste måneders arbejde med et oplæg til klimareduktioner i landbruget.
Han peger på, at der allerede i dag er prioriteret politisk at købe landbrugsjord for at udtage det.
"I dag hensætter du bare 2 mia. kroner og begynder så at købe op. Men det er ikke nødvendigvis sådan, man gør det billigst muligt for samfundet. Min holdning er, at man bør gøre det uafhængigt af politik. En slags løsning lige som dengang man lavede Finansiel Stabilitet. Hvor man definerer en opgave, der skal løses og så giver noget handlefrihed til godt købmandsskab og også optimale løsninger over en årrække", siger han.
"Noget af det her kan jo blive lidt svært. Vi har nogle jordejere, der selvfølgelig gerne vil have nogle penge ud af det og også et samfund, der gerne vil have tingene billigst muligt. Samtidig ønsker man noget, der bliver langtidsholdbart, så det ikke bliver hovsa-løsninger en gang om året. Derfor vil det være godt - efter min mening - at få det løst uafhængigt af politik. Så kan du bedre gå ind og arbejde med de landmænd, for hvem det her jo ikke er så nemt".
Jordkøb er ikke udgift, men investering
I et større interview i ugens udgave af LandbrugsAvisen giver Jais Valeur også en klar opfordring til politikerne om at tænke anderledes, når de skal se på regningen for at gøre landbruget mere klimaeffektivt.
"Hvorfor skal man se på jordudtagning som en udgift? Der, hvor jeg kommer fra, regner man ikke det at købe jord som en udgift. Staten regner det som en udgift og at pengene så er tabt. Men i landbruget regner vi det jo for en investering", siger han og fortæller, at den pointe er "givet som et godt råd" til ministrene på omådet.
"Der må være andre muligheder. En del af jorden skal oversvømmes, men andre dele kan man måske indgå partnerskaber med energisektoren om opsætning af solceller, eller den kan sælges fra eller blive til rekreative områder. Det er derfor, jeg håber, at man kan lave en konstruktion, hvor man får sat det i spil på nye måder. Og måske også i sidste ende kan komme tilbage til staten og sige, at man løste opgaven billigere".
Mest effektivt, trods usikkerhed
Det pointerer Jais Valeur, selv om der de seneste måneder har været usikkerhed om, hvor høj udledningen af metangas er fra de inddæmmede jorder.
"Det er simpelthen der, der er den største effekt. Det er det mest sikre og en super effektiv måde at gøre det på. Samtidig er omkostningen per ton CO2-reduktion en af de laveste overhovedet", melder Jais Valeur.
