Trusler om retssag fyger fortsat i luften i striden mellem LDM og Arla. Men hvad er de så uenige om?
Denne uge bød på endnu en runde i den efterhånden langvarige strid mellem Foreningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) og Arla Foods. Men hvorfor fyger det med trusler om retssag og manglende åbenhed? Og hvorfor svarer Arla ikke bare? Vi forsøger at give et overblik.
- Hvad vil LDM?
Kort fortalt vil de have mere åbenhed i Arla. LDM-bestyrelsen og dens advokater frygter, at der sker forskelsbehandling, så danske landmænd stilles dårligere end deres europæiske kolleger.
Hvordan startede striden?
LDM har altid set det som sin rolle at være kritisk over for Arlas ledelse og bestyrelse, samt være fortaler for de danske landmænds vilkår. Da Arla i begyndelsen af 2019 udsendte den såkaldte ”Global mælkeleveranceaftale” til underskrift hos alle andelshavere, fik det LDM op af stolene.
Aftalen ville afskaffe Arla som andelsselskab mente man – og indkaldte flere advokater til at forholde sig til juraen. Protesterne fik Arla til at bøje af og undskylde for en ”for voldsom” formulering om, at man ville blive meldt ud, hvis man ikke skrev under. Kun ¾ af de danske landmænd endte med at skrive under, mod næsten samtlige i Arlas øvrige medlemslande.
Hvad strides de så nu om?
Midt i dette fandt LDM-folk en svensk mælkekarton, hvor et særligt svensk ”sommermjölks-tillæg” på 7 svenske øre blev omtalt. Derfor spurgte LDM-formand Kjartan Poulsen ind til samtlige Arlas tillæg i foråret sidste år.
I sommer afholdt LDM og Arla et møde, hvor det blev aftalt, at Arla inden oktober skulle udfærdige en liste, med kriterier for at opnå tillæg i alle medlemslande. Den kom bare ikke. Arla bad om udsættelse en måned og derefter blev der tavshed. Sidst i november luftede LDM til LandbrugsAvisen første gang muligheden for en retssag, hvis man ikke fik indsigt.
Men nu er den liste da for længst kommet?
Ja, i januar lagde Arla pludselig en kortfattet liste på sit interne Arla Farmers. Her fremgår alle tillæg og også en række fradrag. Men kriterierne for at opnå tillæg er ikke medtaget. Ej heller figurerer svensk sommermjölk-tillæg på listen. Det fik LDM til at erklære, at de fortsat ikke var tilfredse.
Hvorfor svarer Arla ikke bare?
Arla forklarede den syv måneder lange svartid med, at organisationen har været lagt ned af at skulle lancere sit klimatjek til andelshaverne. Samtidig mener formand for det danske kredsråd Steen Nørgaard Madsen, at man har svaret på det, LDM ønskede. Han har dog i denne uge åbnet for, at listen vil blive udbygget – men har ikke villet give en deadline.
Flere har dog undret sig over, at Arla ikke ligger inde med en samlet liste eller håndbog over kriterier og tillæg for alle lande. Sådan en må jo være praktisk, når medlemsservice og de, der udbetaler mælkepengene, skal udføre deres arbejde.
Centralt i Arlas folkevalgte ledelses forklaringer står, at man gerne vil svare på ”alt, hvad andelshaverne ønsker af information, direkte til den enkelte”. Underforstået: Man regner ikke LDM for berettiget til at kunne stille krav.
Imens peger LDM via et citat fra den anerkendte CBS-professor i selskabsret Søren Friis Hansen på, at Arlas ledelse har pligt til at svare på alt, hvad repræsentantskabsmedlemmer måtte spørge om. Og det inden for en forholdsvis kort tidsfrist.
Og imens det hele kører, finder LDM fortsat flere ting at kritisere Arla for. Denne uge var det, om de hollandske andelshavere overhovedet kan være rigtige andelshavere, fordi Holland efter advokaternes mening ikke er en del af det ”Centraleuropa”, der står nævnt i Arlas vedtægter. Derfor mener foreningen, at repræsentantskabet ikke kan godkende regnskabet med udbetaling af restbetaling den kommende uge. Samtidig ser LDM dog lige bort fra, at netop repræsentantskabet jo stemte hollænderne ind, da disse blev optaget i Arla.
Hvordan kan det ende, hvis ikke det skal ende i retten?
Der er en god grund til, at LDM endnu kun har truet med at anlægge sag: Arla er deres eget selskab. En sag vil koste begge parter dyrt i tid og advokater. Omvendt er det svært at se en såkaldt mindelig løsning, når advokater allerede argumenterer i pressen og notater indkøbes fra juraprofessorer.
Samtidig er dialogen mellem parterne nærmest ikke-eksisterende. På spørgsmålet i torsdags om ”Har I spurgt Arla om det?”, lød svaret fra LDM's advokat Lauge Fastrup: ”det gider vi da ikke”. Han påpegedesamtidig, at man i lang tid forgæves har forsøgt at få svar fra Arla. Underforstået: Dialog fører ingen vegne. Det gør det svært at finde en løsning, der netop ikke indeholder advokater, dommere og en dyr og langvarig retsstrid.
OBS. artiklen er ændret 24. feb. kl. 13.25. Efter Lauges Fastrups citat "det gider vi da ikke" er der tilføjet: Han påpegedesamtidig, at man i lang tid forgæves har forsøgt at få svar fra Arla. Dette er gjort for at få den rette sammenhæng med.
