Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen fra forsvarsanalyse.dk har lavet en specifik analyse for analyseinstituttet AgroMarkets om muligheder for at få korn ud af Ukraine. Hans vurdering er ikke optimistisk.
Ruslands invasion af Ukraine har blokeret for Ukraines eksport af korn. Ukraines landbrugsministerium estimerer, at cirka 22 millioner ton korn er strandet i Ukraine. Korn som normalt eksporteres via havnebyer ved Sortehavet.
Russiske flådefartøjer har i krigens løb foretaget adskillige angreb på den store havneby Odessa med missiler og kanonild. Derfor har Ukraines forsvarsstyrker mineret kysten og indsejlingen til Odessa for at forhindre et evt. russisk angreb fra søsiden. Det har indstillet al skibstrafik ind og ud af Odessa havn – både pga. af søminer og pga. den russiske flådes tilstedeværelse i Sortehavet ud for Odessa.
Meget peger på en langvarig og fastlåst blokade af Odessa – en blokade som både hindrer eksport af de meget store kornmængder, som er oplagret i og omkring Odessa, og formodentlig også vil umuliggøre eksport af korn fra høst 2022 via Sortehavet.
Det skriver Agromarkets i en pressemeddelelse.
En høst som også vil afhænge af, om det er muligt at høste afgrøderne og transportere dem på trods af krigshandlinger.
KAN BLOKADEN OPHÆVES?
Det vil formentlig kræve anvendelse af vesteuropæisk militær magt at etablere en sikker transportvej ud af Odessa. Første trin vil være etablering af en international flådestyrke, som skal igennem Bosporusstrædet og dermed skal have grønt lys fra Tyrkiet. Andet trin vil være at etablere en ”ring” af flådefartøjer udenfor Odessa – en ring som skal beskytte mod russisk indgriben. Tredje trin vil være minerydning og eskortering af fragtskibe, som kan eksportere korn fra Odessa.
Ingen af disse tre trin vurderes realistiske på kort sigt, og Rusland vil til enhver tid kunne stoppe en sådan vestlig ”kornoperation”. Et vestligt militært svar herpå risikerer at eskalere til direkte kamphandlinger mellem Vesten og Rusland.
HUNGERSNØD EN DEL AF PUTINS PLAN?
For få dage siden meddelte USA´s præsident Biden, at USA vil støtte opførelsen af kornlagre i det vestlige Ukraine til kornhøsten i 2022. Men det er tvivlsomt, om dette initiativ for alvor vil gøre en forskel.
Den amerikanske historieprofessor Timothy Snyder fra Yale universitetet vurderede 11. juni, at hungersnød er en del af Putins krigsplan. Ukraine skal kvæles økonomisk, der skal skabes hungersnød i Nordafrika og Mellemøsten, som skal presse Europa med flygtningestrømme og skabe politisk ustabilitet i EU. En ustabilitet som Putin kan anvende til at få opfyldt sine territoriale krav på Ukraine.
Meget peger desværre på, at Europa og verden kun har set begyndelsen på en fødevarekrise, som har potentialet til at udvikle sig yderligere.
John Jensen, AgroMarkets, supplerer i pressemeddelelsen med en analyse af kornmarkedet lige nu:
Flere analytikere bosiddende i Ukraine vælger nu at hæve deres forventninger til udbytteniveauet pr hektar for både byg og hvede i år. Høsten af vinterbyg er gået i gang, og de første meldinger overrasker. For hvede er det vurderingen af de afgrøder, der står på markerne, som giver anledning til at opjustere forventningerne til den kommende avl.
EKSTREME LAGRE I UKRAINE
Lagrene i Ukraine er ekstremt store i år som følge af, at landet ikke har kunnet eksportere korn under krigen mod Rusland.
Lagrene af majs var ved udgangen af sidste høstår 0,9 millioner, og i år står ukrainerne med hele 17,6 millioner ton på lager. For hvede er situationen den samme; lagrene er ved indgangen til det nye høstår 8,1 millioner ton mod sidste års lagertal på 1,3 millioner ton. Byglagrene stiger ligeledes til 1,1 millioner ton mod kun 0,2 millioner ton sidste år.
Forbruget af hvede og majs til foder, mad til mennesker og såsæd forventes uændret for det kommende høstår. Fordi eksporten vurderes til at blive noget lavere i det høstår, vi er på vej ind i, så venter man faktisk, at lagrene af majs vil stige yderligere til 21,5 millioner ton og hvedelagrene vil forblive uændret på 8,0 millioner ton. Forbruget af byg til foder forventes dog at falde med 0,5 millioner ton til 2,0 millioner ton.
SKADER FOR 4,3 MILLIARDER DOLLAR
Landbrugsministeriet i Ukraine har beregnet, at de russiske angreb på landet alene for landbruget har påført skader for 4,3 milliarder dollar. Skaderne kommer som følge af en mindre samlet avl, omkostninger til mine-rydning og til at fjerne ueksploderede raketter fra markerne. Alene dette arbejde har kostet landbruget i landet 436 millioner dollar.
Der vurderes også tab for næsten i 1 milliarder dollar på landbrugsteknologi, og endelig er der ødelagt siloanlæg for omkring 272 millioner dollar.
Desuden har russerne stjålet ukrainske afgrøder for omkring 613 millioner dollar i de besatte områder, ligesom russerne har dræbt og stjålet husdyr for 136 millioner dollar, inklusiv tab som følge af, at det veterinære system i landet er brudt sammen.
Samlet set betyder det, at der forestår en mægtig genrejsningsopgave, når engang der bliver ro i landet, og det viser også, at der vil være et mægtigt behov for økonomisk støtte efter krigens afslutning.
DEN GLOBALE AVL ER AFGØRENDE
Krigen i Ukraine påvirker kornbalancen. Men reelt skåret helt ind til benet er det den samlede globale udbud og efterspørgsel efter korn, der er afgørende. Dyrker andre lande mere i år end normalt, vil de dække en del af det, som Ukraine ikke kan levere. Og falder efterspørgslen som følge af de høje priser, er det også med til at rette balancen op.
Det kan være en udfordring på kort sigt at få logistikken til at gå op. Skal de afrikanske lande til at købe korn andre steder, kræver det, at der kan arrangeres fragt, og at havne, lastbiler, tog mv. kan koordineres. Det er alt sammen noget, der er en udfordring på den korte bane, men lader sig løse rimelig hurtigt.
