Foto: Raps så høj som en mand

Der bliver høstet på livet løs - også raps så høj som en mand

»Vi høster raps, som er lige så stor som fætter Lars« skriver Jørgen Johansen om sin høst.

Jørgen Johansen driver landbruget og gården Urhøjgaard i Nordvestsjælland. Han har valgt at tage et par billeder af sin høst og sine hjælpere.

Det ene billede er hans søn, Tom Johansen i gang med mejetærskeren. Tom Johansen har et VVS firma, men nyder at hjælpe til, når der er travlt i marken.

Det andet billede er det Jørgen Johansen selv, der kører mejetærskeren. Hans fætter Lars, som også gerne hjælper til efter arbejdstid i travle perioder, er på vej ud for at afløse ham. Her kan det ses, at rapsen er lige så høj som fætteren.

Jørgen Johansen har ca. 200 ha med hvede, byg og raps. Derudover opfeder han ca. 8000 Antonius grise årligt.

»Høsten er gået nemt og hurtigt. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har været så tidligt færdige« skriver Jørgen Johansen

Med de indsendte billeder deltager Jørgen Johansen i LandbrugsAvisens fotokonkurrence »Skyd høsten bedst,« hvor hovedpræmien er en høstfest til 25.000 kroner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle