Franske fåreavlere demonstrerer mod ulve

Tirsdag rasede franske fåreavlere mod ulve ved at fylde gaderne med tusindvis af får i storbyen Lyon.

Franske fåreavlere er trætte af, at op imod 10.000 får ifølge dem blev angrebet af ulve sidste år. Derfor havde de tirsdag fyldt gaderne med tusindvis af får i storbyen Lyon for at vise deres utilfredshed.

Det fortæller flere franske medier, herunder Le Figaro.

Indtil 1930'erne var ulve i Frankrig næsten udryddet, men i 1990'erne kom ulvene igen. Det anslås, at der lever 230 ulve i Frankrig.

Landmændene  kræver, at myndighederne reducerer ulvebestanden. Den franske regering har lavet en ny plan for ulve i første halvår 2018, men ifølge landmændene er antallet af ulve, som regeringen planlægger at dræbe hvert år, ikke nok.

EU-landene må gerne give lov til at skyde ulve, der truer husdyrhold, såfremt der er en selvopretholdende bestand af ulve i landet.

Fåreavlerne opfordrer til, at de får lov til at ubegrænset at skyde ulve for at beskytte deres får. Ifølge EU-Kommissionen er det dog kun landenes myndigheder, der kan give tilladelse til at skyde specifikke problemulve.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle