De fleste hvalpe er nu så gamle, at de spiser meget foder. Det giver også en stor mængde gødning og dermed også nogle beskidte hvalpenet.

Hvis det ikke er sket endnu, skal hvalpenettene ud ved de hvalpe, der er store nok til at gå på bundtråden (typisk ved fire en halv til fem uger). Skal vi tro på meteorologerne, bliver det perfekt vejr til at tage hvalpenet ud i denne uge. Det bliver varmt og relativt stille vejr.

Mange af hvalpene nærmer sig i denne uge også seks-ugers-alderen. Det er i den periode, at hvalpene godt kan være lidt hårde ved hinanden. Kopenhagen Rådgivning anbefaler delvis fravænning af store kuld på seks trivelige hvalpe eller flere dag 42, idet flere års forsøg har dokumenteret en stor reduktion i antallet af bid hos hvalpene. Når kuldene deles, kan de hvalpe, som flyttes fra tæven, med fordel anbringes i det tomme bur ved siden af tæven. Når de resterende hvalpe fravænnes, skal tæven flyttes til en anden hal væk fra hvalpene.

Vi anbefaler, at du som avler markerer på tævekortet, at du har udført delvis fravænning for at kunne dokumentere, hvad du har gjort, ved efterfølgende kontrol (dokumentation er dog ikke lovbefalet). Husk at delvis fravænning ikke må foretages systematisk på hele farmen men kun for kuld på seks trivelige hvalpe eller flere på dag 42 og ud fra en konkret vurdering af størrelsen af hvalpene i det pågældende kuld. Når der deles, skal de mindste hvalpe blive hos tæven, idet de har behov for hende, og de store hvalpe, som kan klare sig selv, anbringes i buret ved siden af. Det skal helst være ligelig fordeling af hanner og tæver, når der deles – hhv. hos tæven og fire-fem hvalpe alene. Denne procedure er godkendt af Fødevarestyrelsen. Se model for deling anvendt på Forsøgsfarmen nedenfor.

De hvalpe, der ikke er store nok til en delvis fravænning, skal man overveje at sætte i varmekasse, hvis de er alt for små, for det er tegn på, at tæven ikke hjælper dem mere. HUSK at en sådan tæve skal ud af avl, uanset hvor mange hvalpe hun har.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle