Fremtidens markmaskine får innovationsprisen

Selskabet Agro Intelligence har udviklet den selvkørende traktor Robotti.

Iværksætter Ole Green står bag opfindelsen Robotti, en selvkørende intelligent traktor, der i fremtiden vil ændre den måde, landmænd plejer og pløjer deres mark. Den intelligente traktor formår at lagre og benytte store mængder data, der gør den ekstremt præcis, når den arbejder førerløst i marken.

Ole Green, der er medejer af virksomheden Agro Intelligence, pitchede projektet for et dommerpanel til årets Vækstkonference i Randers. Dommerpanelet bestod af direktør Lars Visbech, Agro Business Park, direktør Allan Pedersen, Dansk Agroindustri, og projektchef Mogens Nielsen, Yara.

Robotti var oppe imod staldsystemet Farrowtech samt app’en Fieldsense fra Ceptu. Dommerne var imponerede over alle tre innovative idéer, men gav prisen til Robotti.

Iværksætteren modtog med glæde prisen.

»Det er en fornøjelse at være her, og tak for den konstruktive feedback, jeg har fået. Tak til konkurrenterne, - det var nogle spændende indlæg, I præsenterede,« siger Ole Green.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle