Fritidslandmand høster med børnebørnene

På et lille hobbylandbrug ved Kolding har tre generationer været i marken under høsten. Jesper Ellebæk er glad for at vise sine tre døtre, hvor maden kommer fra.

Jesper Ellebæk har altid hjulpet sin far med høsten på farens store kvæggård.

Nu er hans far, landmand Erik Ellebæk, pensioneret og har et lille hobbylandbrug ved Kolding nær Jesper Ellebæk og hans tre døtre, Johanne på tre år, Kamille på fem år og Matilde på syv år. 

Derfor var de tre piger også med til at høste i år, hvor det gode vejr har gjort plads til hygge og mindre travlhed i marken.

"Pigerne elsker, at vi er sammen om noget, som for eksempel at høste. De hjælper, hvad de kan hjælpe med, og de nyder det i fulde drag", siger Jesper Ellebæk.

Han nyder at have pigerne med i marken, hvor de kan være helt tæt på naturen.

"Jeg synes, det er en stor fornøjelse at vise dem, hvor maden kommer fra og hele rytmen med at så, passe og høste. Det er en stor kontrast til hverdagens overflod i supermarkedet", siger Jesper Ellebæk.

Landmandssønnen fortæller, at femårige Kamille et par dage efter høsten ved morgenbordet pegede på en pakke Havrefras og sagde:

"De kommer af det korn, vi høstede ovre ved farfar den anden dag". 

Høsten på hobbylandbruget har været nem på grund af tørken, men avlen har ligesom mange andre været ramt af vandmangel. Kornet og halmen bliver brugt som foder og strøelse til galopheste på ejendommen. 

Jesper Ellebæk deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd høsten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle