»Jeg eksperimenterer meget for at finde de bedste efterafgrødeblandinger. Det handler ikke kun om at få meget biomasse.
Jeg arbejder også målrettet på at få mikrobiologien i jorden i gang. Hver plante har sin egen signatur og sender forskellige rodexudater ud i jorden, som understøtter opbygning af bakterier, svampe og kulstof«.
Det fortæller Anne Arentoft, der driver Kysinggaard ved Norsminde Fjord nord for Odder.
Hun begyndte for 3-4 år siden springet fra plov og rotorharve til Conservation Agriculture (CA). Hun er dog ikke helt i mål endnu, da hendes såmaskine ikke egner sig til no-till, fordi den bearbejder hele jordoverfladen.
Til gengæld har hun i den grad taget alle de øvrige principper i Conservation Agriculture til sig: nemlig et varieret sædskifte, konstant plantedække, mange efterafgrøder, snitning af halm og målet om at få en sund, kulstofrig jord fyldt med mikrobiologisk aktivitet.
Laver egne blandinger
I år har hun, ud over de kedelige MFO/pligtige efterafgrøder, selv sammensat fire forskellige blandinger.
Især planter, der har symbiose med mycorrhiza-svampen, er vigtige i hendes efterafgrødeblandinger, fordi mycorrhiza skaffer planterne næringstoffer og vand, så de får større rodnet - og binder jordens partikler sammen, så jorden er mere stabil.
Læs mere om Anne Arentofts bedrift med de mange efterafgrøder i næste nummer af Magasinet MARK, der udkommer på mandag 3. december.
Relaterede artikler
Kommentarer