Frontløber: Efterafgrøder binder min planteavl sammen

Hos Anne Arentoft skal efterafgrøder være så forskellige som muligt både under og over jorden, så de supplerer hinanden og udnytter pladsen optimalt.

»Jeg eksperimenterer meget for at finde de bedste efterafgrødeblandinger. Det handler ikke kun om at få meget biomasse.

Jeg arbejder også målrettet på at få mikrobiologien i jorden i gang. Hver plante har sin egen signatur og sender forskellige rodexudater ud i jorden, som understøtter opbygning af bakterier, svampe og kulstof«.

Det fortæller Anne Arentoft, der driver Kysinggaard ved Norsminde Fjord nord for Odder.

Hun begyndte for 3-4 år siden springet fra plov og rotorharve til Conservation Agriculture (CA). Hun er dog ikke helt i mål endnu, da hendes såmaskine ikke egner sig til no-till, fordi den bearbejder hele jordoverfladen.

Til gengæld har hun i den grad taget alle de øvrige principper i Conservation Agriculture til sig: nemlig et varieret sædskifte, konstant plantedække, mange efterafgrøder, snitning af halm og målet om at få en sund, kulstofrig jord fyldt med mikrobiologisk aktivitet.

Laver egne blandinger

I år har hun, ud over de kedelige MFO/pligtige efterafgrøder, selv sammensat fire forskellige blandinger.

Især planter, der har symbiose med mycorrhiza-svampen, er vigtige i hendes efterafgrødeblandinger, fordi mycorrhiza skaffer planterne næringstoffer og vand, så de får større rodnet - og binder jordens partikler sammen, så jorden er mere stabil.

Læs mere om Anne Arentofts bedrift med de mange efterafgrøder i næste nummer af Magasinet MARK, der udkommer på mandag 3. december.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.