Grundvandsparker med forbud mod landbrugets pesticider kommer ikke til at løse vandværkernes aktuelle dilemmaer, lyder det fra professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Listen af eksperter, der undsiger forslaget om at forbyde brug af pesticider på 200.000 hektar landbrugsjord, vokser.
Forslaget stammer oprindeligt fra Danmarks Naturfredningsforening og vandsektorens brancheforeninger og fra SF, der begge simultant sidste år foreslog at etablere såkaldte grundvandsparker.
I de sidste dage under valgkampen stillede en samlet rød blok med statsminister Mette Frederiksen sig i spidsen også frem med forslaget.
Flere eksperter har dog været ude at afvise fagligheden bag forslaget.
I Weekendavisen, der har lavet en stort opsat artikel om grundvandet, er det professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der er ude med kritik.
Han mener, at der er for meget fokus på pesticider fra landbruget, når det handler om grundvandsbeskyttelse - og for lidt fokus på de giftstoffer, som er en reel trussel for grundvandet.
- Det har frustreret mig rigtig længe, at vi simpelthen ikke har fokus på det rigtige, når det handler om kemi i grundvandet siger Jørgen E. Olesen, til Weekendavisen.
Han fortæller, at vi i Danmark har verdens mest grundige test og regulering af pesticider, og risikoen for, at vi med det nuværende pesticidforbrug får det i grundvandet, er nærmest ikke til stede.
- Jeg vil da heller ikke have pesticider i mit drikkevand, men det får jeg heller ikke med det kontrolregime, vi har, siger han.
Kritik fra anden professor
Allerede sidste år lød der kritik af forslaget om grundvandsparker fra professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet, som til Altinget kaldte forslaget for spild af penge.
Dengang lød det, at SF var klar til at bruge otte milliarder kroner på forslaget.
- Det giver meget mere mening at bruge otte milliarder på at undersøge PFOS-problematikken, eller til at rydde op i de mange punktkildeforureninger, som Regionerne står klar til at kortlægge. Der findes meget større problemer for miljø og sundhed, end landbrugets brug af pesticider, sagde Nina Cedergreen til Altinget i augsust sidste år.
Til LandbrugsAvisen lød det ligeledes fra to eksperter fra Københavns Universitet for to uger siden, at grundvandsparker er dyre i forhold til, hvad man kan få for dem.
Symbolpolitik
Fra Landbrug & Fødevarers miljødirektør Anders Panum Jensen, bliver forslaget om grundvandsparker kaldt for symbolpolitik.
- Vi skal passe rigtig godt på vores gode drikkevand, og derfor har vi allerede i dag et meget fintmasket kontrolsystem. Ingen går ind for, at vi skal ødelægge vandkvaliteten i Danmark, men den brede enighed skal ikke bruges til at finde på symbolske tiltag, som reelt ikke gør nogen forskel for drikkevandet.
- Et eksempel på et symbolpolitisk forslag er forslaget om grundvandsparker, for det er ikke noget, som vil gøre en reel forskel, siger Anders Panum Jensen.
Ifølge miljødirektøren er de små forekomster af pesticidrester, som findes i dag og som giver vandværkerne udfordringer, stoffer som for længst er forbudt.
- I dag godkender myndighederne kun pesticider, der ikke forurener grundvandet ved regelret anvendelse. Det er vigtigt, at fagligheden og fakta kommer på banen i den her debat, siger Anders Panum Jensen.
