Fuglede: Vores aktindsigt lagde COWI-rapporten død

Konklusionerne i COWI-rapporten om ministeriets arbejde med vandmiljøplanerne var bestilt arbejde, siger Flemming Fuglede.

COWI-rapporten, der kom sidste år om Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med vandplanerne ,var ikke det papir værd, den var skrevet på. Ifølge Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug var den fuld af fejl og skrevet med ført hånd. I sin beretning på generalforsamlingen torsdag kritiserede han følgende forhold:

  1. Udarbejdelsen af rapporten ikke var uvildig.
  2. De myndigheder, der skulle undersøges, var dybt involveret i udarbejdelsen af rapporten.
  3. Kontakten mellem COWI og EU-kommissionen foregik igennem den undersøgte Styrelse.
  4. De undersøgte myndigheder var fuldt vidende om, hvad der foregik før, under og efter undersøgelsen.
  5. Ministeriet fik rapporten til gennemlæsning før udgivelsen. Det betød, at kritik af ministeriet blev fjernet.

Ifølge Flemming Fuglede var det Bæredygtigt Landbrugs 7.000 siders aktindsigt, der punkterede rapporten og viste, at den var utroværdig.

”Nu har Kammeradvokaten trukket COWI rapporten tilbage som bevismateriale i vores store vandplanssag”, lød det fra talerstolen.

 

Lytter selektivt

Ifølge Flemming Fuglede er det også som om, at myndighederne kun lytter, hvis der kommer negative oplysninger om landbruget.

»Når forskerne finder noget, der er til fordel for landbruget, skynder politikerne sig at glemme det. De udenlandske forskere gennemhuller den danske kvælstofregulering og deres kritik bygger på faglig indsigt. Derfor skal vandplanerne på pause – Og det kommer de på den ene eller den anden måde", sagde han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle