Fugleinfluenza: Regningen for aflivninger kan blive op imod 100 millioner

Udgifterne til aflivning og erstatning af over 130.000 høns, ænder og kalkuner smittet med fugleinfluenza kan komme op omkring 100 millioner kroner.

Siden november er 14 danske fjerkræbesætninger foruden mange hundrede vilde fugle blevet ramt af fugleinfluenza. Over de sidste måneder har Fødevarestyrelsen derfor måtte aflive over 130.000 høns, kalkuner og andet fjerkræ.

Den endelig regning for aflivningerne er endnu ikke gjort op, men ifølge landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S), kan udgifterne rende op i omkring 100 millioner kroner. Det skriver AgriWatch.

Det fremgår af et svar til SF's Carl Valentin, der har spurgt ministeren til omkostningerne ved aflivningerne.

"Fødevarestyrelsens estimat på nuværende tidspunkt er, at udgifterne til aflivning, erstatninger, og relaterede kompensationer kommer til at ligge mellem 50 og 100 mio. kr. i 2021. Fødevarestyrelsen har imidlertid ikke et endeligt overblik over de samlede omkostninger," skriver Rasmus Prehn.

Dertil kommer de tabte eksportudgifter. Fødevarestyrelsen har tidligere vurderet, at det koster hele fjerkræbranchen omkring fem millioner kroner om ugen, at flere lande har lukket ned for deres import af danske fjerkræprodukter under et udbrud af fugleinfluenza. 

Ved det sidste store udbrud af fugleinfluenza i 2016/2017 kostede ét dansk udbrud branchen omkring 108 millioner primært i tabte eksportudgifter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle