Fynbo genopstiller til primærbestyrelse

Torben Povlsen, næstformand i Centrovice, håber på genvalg til Primærbestyrelse på frit mandat.

Torben Povlsen, svineproducent og næstformand i den fynske landboforening Centrovice, genopstiller til Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse ved delegeretmødet 5.- 6. november.

Her han siddet på ét af de fire frie mandater i ét år.

»Jeg synes, det har været begivenhedsrigt og spændende at lære systemet at kende, og der er jo ingen tvivl om, at der fortsat er masser af opgaver at gå til. Min indstilling til tingene er, at vi slet ikke er dér, hvor vi skal være,« siger Torben Povlsen.

»Det signal vi oplever fra den nuværende regering er, at den har valgt at gå til valg på en meget grøn profil, hvor det erhvervsmæssige og arbejdspladserne kommer i anden række. Den strategi er jeg selvsagt ikke enig i,« siger Torben Povlsen.

Svineproducent fra Frørup

Torben Povlsen (48) er svineproducent og driver et landbrug på 400 hektar med 1.000 søer og en årlig produktion af slagtesvin på 26.000.

Han er medlem af repræsentantskabet i Danish Crown.

Tidligere har han arbejdet i 12 år for fodbold-verdenen, og har siddet i DBU’s bestyrelse.

 

Tre kandidater i syd

Med Torben Povlsen er der nu som sidste år tre kandidater på banen i region Syd: Christian Lund, Sønderjysk Landboforening, går også efter et frit mandat, mens Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening, står til igen i år at få regionens geografiske mandat.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle