Fynsk formand: Gødning fra Østeuropa kan blive en mangelvare

Krisen i Ukraine har nået det fynske landbrug. Formand opfordrer til at tænke over, hvordan fremtidig produktion sikres, når import- og eksportmuligheder til og fra Østeuropa allerede er forringet.

Det er ikke kun ved grænsen mellem Ukraine og Rusland, at den nu hastigt eskalerende krise kan mærkes. Det kan den også hos de fynske landmænd, hvor mange har et samarbejde med begge lande, som gør, at fynsk landbrug kan opretholde en fornuftig produktion og sikre, at forbrugerne har varer på hylderne – og gødning til markerne.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Formand for den fynske landbrugsforening, L&F Centrovice, Torben Povlsen, har bange anelser når han sammenligner med dengang, hvor Rusland overtog Krim-halvøen tilbage i 2014. Dengang gik krisen mest udover fødevareproduktion, hvor problemerne i dag mærkes mest, når fynske landmænd skal indkøbe råvarer fra Ukraine for at være klar til at gøde markerne til foråret.

”Nu drejer det sig om at have et lager derhjemme fremfor et fjernlager. Man skal have varerne til rådighed, og hvis man ikke har varerne til rådighed til at kunne opretholde sin produktion, så er det et spørgsmål om at se at få det på plads”, siger Torben Povlsen.

På kort tid har virkeligheden ændret sig hos de fynske landmænd, og Torben Povlsen beretter om store prisstigninger på blandt andet gødning, som er steget fra cirka 150 kroner per 100 kilo til cirka 500 kroner per 100 kilo.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle