Fynsk gods til salg på tredje år

Nakkebølle Gods på Fyn har været til salg siden 2018.

Det fynske gods Nakkebølle Gods, der ligger i første række til Nakkebølle Fjord i Faaborg- Midtfyn Kommune. Godset blev sat til salg i januar 2018, er stadig til salg her godt tre år senere. 

I første omgang blev godset udbudt til salg for 90 millioner kroner, men blev i november 2018 sat ned med 10 millioner kroner. 

Siden er ejendomsmægler Adam Schnack skifter ud med mægler Ole Lindgreen, der har samme udbudspris på de 80 millioner kroner. 

Men det har indtil videre ikke været nok til at få en underskrevet købskontrakt.

For prisen får den fremtidige køber 1124 kvadratmeter gods med 16 værelser.

Nakkebølle er intet mindre end et arkitektonisk mesterværk. Nakkebølle er et eventyr, der grundet sin særegenhed, sin skønhed, er en levende historisk fortælling, skriver mægler Ole Lingreen på sin hjemmeside. 

Med til ejendommen hører i alt 247 hektar, som fordeler sig på 115 hektar agerjord, 110 hektar vådområde, 85 hektar er sø og læhegn, mens vildtremisser og havenalæg udgør de resterende 23 hektar. 

Udover hovedhuset medfølger en række tilknyttede bygninger, der er indrettet som gæsteboliger, lader, staldbygning, garage, værksted og jagthus/gildesal. Der har tidligere være heste på godset og derfor er der stadig hestebokse, lyder det. 

Til sammen er der bygningsareal på ca. 3500 kvadratmeter.

De seneste tyve år har den nuværende ejer fået etableret betingelser for jagt, specielt ande- og fasanjagt.

Ifølge Ugeavisen Faaborg købte den den nuværende ejer Mads Stevnhoved i 1997 Nakkebølle af enkefru Else Maria Petersen for 9,5 mio. kr. Hun blev kontraktlig sikret livslang, gratis boligret, men efter en længere juridisk strid lykkedes det i 2016 Stevnhoved, at få slotsfruen sat på gaden, fordi hun fik en dom for at skylde ham varmepenge for over 200.000 kr. De penge havde Else Maria Petersen ikke, og hun døde på et plejecenter i Brobyværk i april i år, 90 år.

Landbrugsavisen.dk har haft kontakt til Ole Lindgreen, der ikke ønsker at medvirke i artiklen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle