Fødevarestyrelsen indfører nye, højere takster for gårdslagtning, nødslagtning og slagtning af vilde dyr. Takster, som gør det økonomisk umuligt for landmændene i fremtiden at gøre brug af gårdslagtninger, mener L&F.
Fra årsskiftet bliver det markant dyrere for landmænd at få slagtet får, svin, kvæg eller andre dyr på egen gård fremfor på et slagteri.
Fødevarestyrelsen indfører ifølge en bekendtgørelse nemlig nye takster ved gårdslagtninger, nødslagtninger og slagtning af vilde dyr.
Takster som reelt vil gøre det økonomisk umuligt for landmændene i fremtiden at gøre brug af disse ordninger, pointerer Landbrug & Fødevarer.
De nye gebyrer undrer Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, som sammen med repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening, nu har sendt et brev til fødevareminister Rasmus Prehn herom.
"Jeg er dybt forundret. Det nye høje gebyr for nødslagtning vil betyde at flere dyr vil blive aflivet og sendt til destruktion i stedet for at blive nødslagtet, da besætningsejeren i mange tilfælde vil tabe penge ved at lade dyret gå til konsum i stedet for til destruktion. Det går imod regeringens og EU’s politik om mindsket madspild, bæredygtighed og ressourceoptimering", siger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
De nye gebyrer lyder mellem 871 kr. til 1.741 pr. påbegyndt time, og ifølge bekendtgørelsen skal der betales for mindst to timer ved et påbegyndt kontrolbesøg.
Tidligere har det været muligt at hyre egen praktiserende dyrlæge til at stå for de såkaldte AM-kontroller, der derfor har sat en lokal pris. Nu er det Fødevarestyrelsens dyrlæger, der skal forestå kontrollen, hvorfor gebyret er blevet ensrettet og en del højere for mange.
Kun et år siden gårdslagtninger var i fare
Også i 2019 var gårdslagtningerne et omdiskuteret emne.
I juli sidste år udsendte Fødevarestyrelsen en meddelelse om, at landmænd ikke længere måtte aflive raske dyr som kreaturer, svin, får og geder, ved skydning på egen mark. Ændringerne fra Fødevarestyrelsen blev forklaret med, at man skulle følge EU-regler.
Det frusterede dog en del producenter, blandt andet en kødkvægavler, der mener, at deres dyr har bedre af at undgå stressen ved transport til slagteri og at gårdslagtninger dermed er bedre for dyrevelfærden.
L&F gik i august i dialog med Fødevarestyrelsen om mulige løsninger så landmænd, der ønsker det, fortsat at kan aflive dyr på marken, og i november 2019 lancerede daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) en ny model for gårdslagtning, som netop skulle gøre det muligt at få slagtet år, svin, kvæg eller andre dyr på egen gård fremfor på et slagteri.
Men de nye gebyrer vil nu stjæle en del af overskuddet for landmænd og naturplejere, hvorfor flere formentlig vil fravælge muligheden. De forhøjede gebyrer vil også være en tung post for mange, når det gælder nødslagtninger af syge eller sårede dyr, eller ved aflivning og afblødning af vilde dyr, der ikke kan fragtes til slagteri.
Vil ramme dyrevelfærden
I Økologisk Landsforening, der er medunderskriver af brevet til fødevareministeren, ægrer man sig over de nye gebyrer.
Ifølge foreningen virker det omsonst, at der er lagt arbejde i at sikre landmændene mulighed for at benytte det, de kalder 'velfærdsslagtninger', når de nye gebyrer nu formentlig stopper mange i at bruge det.
"Vi lægger stor vægt på, at det er muligt at lave det, vi kalder velfærdsslagtninger, så dyrene slipper for at blive transporteret til slagteri, inden de aflives. Der er stigende interesse i at få kød fra dyr, der er aflivet på gården ude blandt forbrugerne, men det er ikke realistisk med sådan en afgift", siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
De forhøjede gebyrer vil formentlig også gå ud over de landmænd som har vilde dyr til afgræsning af naturarealer.
"Jeg håber, at en dialog med fødevareministeren kan føre til en pragmatisk løsning der gør det økonomisk muligt fremover at aflive dyr på bedriften", siger Christian Lund.
Faktaboks
Sådan fungerer de nye gebyrer
- De nye gebyrer lyder mellem 871 kr. til 1.741 pr. påbegyndt time, og ifølge bekendtgørelsen skal der betales for mindst to timer ved et påbegyndt kontrolbesøg.Ved slagtninger på små gårdslagteier gælder gebyrerne for slagterier, der slagter mindre end 35.000 dyreenheder på ét år.
- Tidligere har det været muligt at hyre egen praktiserende dyrlæge til at stå for de såkaldte AM-kontroller, der derfor har sat en lokal pris. Nu er det Fødevarestyrelsens dyrlæger, der skal forestå kontrollen, hvorfor gebyret er blevet ensrettet og en del højere for mange.
