To gårde går med i "Støt en ko"

Projektet støtenko.dk skal give børnefamilie, institutioner og private mulighed for at blive klogere på landbrugslivet. Nu er yderligere to gårde hoppet med på vognen.

Fra d. 1. august er gårdene Stensbølgård fra Sjælland og Øster Bekvad i Midtjylland gået ind i projektet støtenko.dk. Dermed er der fem gårde i alt.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Projektet går ud på  at give børnefamilier, børneinstitutioner og private mulighed for at blive klogere på landbrugslivet og støtte dansk økologi ved at sætte penge i en ko.

På den måde får de mulighed for at besøge koen på dens gård og samtidig modtage breve, gaver i form af snacks og information om økologi.

I pressemeddelelsen fortæller medejer Oliver Frandsen, at de håber Sjælland og Midtjylland vil tage ligeså godt imod tiltaget, som de gjorde i Østjylland.

"Vi ser det som en naturligt udvikling for projektet, at vi - efter stor succes i Østjylland - nu også får en gård på Sjælland og en i Midtjylland,” siger Oliver Frandsen.

Han forventer dog ikke, at det er sidste gang nye gårde kobler sig på projektet.

"Vi har allerede flere gårde på hånden, som ønsker at være med, vi forventer derfor at koble endnu to gårde på projektet i 2017. Fyn og Nordjylland kunne være superspændene steder at øge fokussen på økologisk landbrug," siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle